Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 15. maj 2011

Spanske Scilla



Jeg har tidligere været usikker på om det var Spanske Scillaer eller Engelske Bluebells, der er i mine sommerhushave.

Nu hvor jeg ved hvad jeg skal se efter, så er det i hvert fald sikkert at alt det vi har i byhavens bede er Spanske Scillaer - for alle klokkerne sidder hele vejen rundt om stænglen. Blomsterklaserne er også rimeligt oprette.

I et tidligere indlæg har jeg undersøgt hvad forskel og ligheder var på de to Scillaer. Bluebells har nikkende ensidige blomsterklaser.

Der er en ting der ikke er så smart her med voksestedet og det er placeringen i kanten af bedene, fordi bladene bliver rigtig grimme ret hurtigt og så var det smart om de i stedet for stod inde blandt stauderne.


Efter at havehegnet her har skiftet farve fra trykimprægneret til flødefarvet - så er det en flot baggrund for bedets blomster. I dette bed har jeg samlet de lyserøde og lilla blomster der kommer i løbet af sommeren.

Selv om jeg har taget billederne her i aftes kl 20.00 så er der stadig "for meget lys" til at mit lille Sony Cyber-shot kan tage gode billeder. Ud af rigtig mange billeder var dem af Scillaerne her de bedste!

Nu må jeg op i sommerhuset i morgen og se om jeg har nogen Bluebells der !


2 kommentarer:

  1. Hei! Din blog er flott, har tittet innom mange ganger. Sånne Scilla har også jeg i min feriehage syd-vest i Norge. Jeg synes de blir for mange, som et teppe, men så er jeg der heller ikke når de blomstrer penest, og jeg får nok mest se bladene. De på ditt foto er riktig vakre! De heter forresten Spaniablåstjerne hos meg, botanisk er de ikke lenger en Scilla, men Hyacinthoides hispanica (tidligere Scilla hispanica). Jeg antar jo at det må være den som du har, de er ihvertfall veldig like.

    SvarSlet
  2. Det er skønt med de blå indslag i forårshaven - man glædes hver gang man kommer forbi :0)

    Tusind, tusind tak for den lille frøpakke, den er nået frem - og den bliver skattet højt kan du tro - det var virkelig sødt tænkt af dig. Fantastisk hvad bloggerlivet kan byde på af glæder ud over det sædvanlige :0)

    Kæmpe Knus
    Dorthe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg