Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

onsdag den 7. januar 2015

Se bogen på billedet - det jeg drømmer om

Da jeg sad og ordnede billeder i mit Picasa billedarkiv så faldt jeg over dette sommerbilled fra en juni dag i haven i 2012.

Jeg tænkte, at det er jo er det jeg lige nu drømmer om, nemlig at sidde i haven en solskinsdag med en god kop kaffe og en bog - se op en gang i mellem og nyde blomsterne.

Så var det at jeg fik øje på bogens titel "Frodig sommer" - kan det siges tydligere ?


Jeg planlægger i øvrigt at sommer 2015 skal være et år med ekstra fokus på storkenæb, for jeg har fundet ud af at de er et rigtig godt supplement til alle mine iris og dagliljer.

Den nemme Blodrød Storkenæb Geranium Sanguineum er en af de ældste storkenæb i haven. Den er forholdsvis lav og breder sig moderat hos mig - det er en af de få planter jeg har kunnet dele flere gange og brede ud i blomsterhaven som vokser på tæt, tung og ofte våd lerjord.

Jeg har allersidst på sæsonen købt en mørk pink variant "Tiny Monster" til et af de nyeste staudebede. Den glæder jeg mig til at fotografere til sommer.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg