Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 20. juli 2014

Blålilla - Skjolddrager og Katost


Den lys blålilla Skjolddrager Scutellaria incana trives i halvskygge til skygge og blomstrer i juli-september.

Den står på alle netplanteskolerne til at blive 60-80 cm høj - men hos mig er den ikke blevet så høj endnu. 






Førhen var alt i min have stort set gult og hvidt når mine Iris Sibirica var færdig med blomstringen i juni - men nu har jeg fået flere blålilla stauder der blomstrer i juli-august.

Den sidste nye jeg prøver er Malva sylvestris 'Primley Blue' - den har ikke fået sin normale højde 70 cm endnu da den er nyplantet og tydeligvis skal bruge energi på at etablere sig på voksestedet. Den er kun 30 cm høj lige nu.






onsdag den 9. juli 2014

Mormorstaudebedet og meget mere.......


Først vil jeg vise jer en nyhed her hos mig - Rasleblomst i hvid.
Jeg har flere år i træk vist den blålilla Rasleblomst Catananche som jeg har mange steder i bedene og så fik jeg mulighed for i år at bestille den i hvid - og se lige her hvor den første blomst har vist sig.....den er da skøn, ikk?
Jeg er spændt på om den er ligeså hårdfør som den blålilla.




Jeg er er så glad for mit lange Mormorstaudebed hvor alt vokser frit ind i mellem hinanden efter princippet "Survival of the fittest" - herunder ser I en mindre del af bedet med de klassiske stauder - jeg tror at hele bedet er ca 12-14 meter langt. Lur mig, der kommer nok flere billeder de næste par uger fra det bed.



Så skal I se mine to røde stauder - Hestemynte Monarda "Jacob Cline" og daglilje Hemerocallis "Mallard"
Den oprindelige plan var at de skulle være staudevenner, men der er meget stor højdeforskel, så det ser lidt pudsigt ud. 
Hmm - de må på flyttelisten og havner måske i det orange/røde bed i stedet for!





Til slut et oversigtsbilled fra Citron staudebedet - bemærk forskellen i størrelsen på selve blomsten på de to gule dagliljer. 
 
Det er Hemerocallis Twist of Lemon til højre med en stor blomst og Hemerocallis Lilio-Asphodelus Flava der er lidt højere og med små blomster.
Begge har en kold citrongule nuance.
 
Dagliljerne har bl.a. selskab af Storkenæb Rozanne, Langbladet Ærenpris og Gåseurt.





fredag den 4. juli 2014

Blogger app - første forsøg

Al begyndelse er svær også med Blogger App - jeg fik i første omgang kun en overskrift og et billed ind på indlægget.

Jeg har fået at vide at min Iphone 5S skulle tage rigtig god kvalitet billeder - så der skal jeg vist også øve mig lidt - billedet her er ikke så skarpt som forventet.

Det er storkenæb Blue Cloud fra gårdhaven der stod model.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg