Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 26. oktober 2014

Amy og Mayflower - et tilbageblik

Overskriften gælder Skovstorkenæb Geranium Sylvaticum

Den første Skovstorknæb jeg fik var den hvide Geranium Sylvaticum Album og da den trivedes så godt i den fugtige halvskygge i mormorbedet, så fik jeg jo lyst til at få nogle flere farvevarianter i bedene.

Jeg købte først Geranium Sylvaticum Mayflower der sælges som blålilla, men det synes jeg ikke er korrekt farvebeskrivelse ....jeg syntes den havde meget rødlilla toner da den blomstrede sidst i maj måned.

På dette billede kan man se tydeligt se det rødlilla skær når man på samme billede ser en gammelrosa kongelys og en blålilla iris sibirica.




Så måtte jeg jo hurtigt investere i en Geranium Sylvaticum Amy Doncaster som beskrives som den mørkeste blålilla.

Amy Doncaster så jeg så alligevel ikke noget til, da rådyrene kom forbi den da den havde fine knopper og så var den sag hurtigt barberet godt ned. Jeg tænkte skuffet, at så måtte jeg vente til 2015 med at se den i blomst.

Men heldigvis udviste planten sin overlevelses-strategi og satte nye knopper noget senere på sæsonen nemlig i slutningen af juli ca. 2 måneder efter det normale blomstringstidspunkt.

Og her er så Amy Doncaster i al sin blålilla skønhed.




Til sidst skal I da også se den hvide Album som startede hele indkøbsrunden af de 3 Geranium Sylvaticum.

Behøver jeg at sige at jeg kan anbefale denne nemme storkenæb !!



Jeg fik ikke haveblogget så meget i sommers, så i stedet for vil jeg lave diverse "tilbageblik på sommeren 2014" i løbet af vinteren - for der er da kommet lidt nye billeder ind i mit billedarkiv selvom jeg ikke fik vist dem her i sommerens løb.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg