Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 29. maj 2011

Startskud til min Iris-sæson

Hele irissæsonen starter med at jeg ser denne lysegule Iris Germanica uden for mit køkkenvindue i sommerhuset. Det er en gammel haveiris jeg har fået fra en af mine venners have og den eneste af denne type skæg-iris i min have.


Det er de spinkle Iris Sibirica der er mine yndlinge og et par stykker af dem er lige begyndt at åbne de første  par blomster. De kommer heldigvis i blomst lidt efter lidt i løbet af juni måned. Så næste uge kommer der helt sikkert mange billeder af mine sibiriske iris og de tidlige dagliljer.


Her er det en af de nyere iris der er den første til at springe ud i et af de nye solbede - den når lige at matche med Vårfloksen i baggrunden. Navneskiltet er blevet væk, så den iris kommer i reprise næste uge med navn ved. Jeg må lige gennemgå mine bestillingslister fra div. netkøb.


Og så lige et par billeder mere af nyudsprungne blomster - herover den hvide Jakobstige og herunder en lille blå storkenæb i godt selskab med lidt vikke og skvalderkål - meget typisk i mine bede og ofte er der også lidt græs i tillæg.

9 kommentarer:

  1. Skønne blomster alle sammen, men der er et eller andet ved iris som fascinerer mig :-)

    SvarSlet
  2. Den blå iris og vårphlox og passer så fint til hinanden. Udsigten til den gule Iris er dejlig. jeg venter spændt på at min lille Iris som jeg købte sidste år skal blomstre - jeg husker ikke navnet, men den er lysegul.
    Det er nu skønt at det hele begynder at blomstre:)

    SvarSlet
  3. Så vakre de er! Jeg har også den gule Iris Germanica i haven. Den begynnte å blomstre idag:o)

    Knus, Helene

    SvarSlet
  4. Flotte iris, især den lysegule er skøn.
    Jeg glæder mig til at se flere billeder af iris, for jeg kender ikke så meget til dem.
    Dagliljer har jeg heller ikke, men det er jeg ved at råde bod på. Er ved at skrive en bestilling til Damholmgaard.

    SvarSlet
  5. Hvor er de skønne Berit........juni kommer til at eksplodere med skønne blomster ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder. Mine iris er også på nippen til at springe ud.

    Ha' en dejlig dag:-)

    SvarSlet
  7. Skønne fotos af dejlige blomster. Og, godt at blive klogere på de iris vi har fået forærende og derfor ikke aner navnet på. Den ene minder meget om din gule.

    Ha´en god uge
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Hej Berit :)

    TAK FOR OPLYSNINGEN, nu ved jeg endelig hvad mine iris'er hedder...

    SvarSlet
  9. Bare vent, der kommer mere om iris - jeg skal i weekenden med størte fornøjelse forklare om og vise fotos af forskellen på iris germanica og iris sibirica.
    Hilsen Berit

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg