Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 20. november 2011

Passion

Her i haveblogland er man ikke i tvivl om at der er passion for blomster - men verden er jo mangfoldig og ligeså er mængden af andre passioner.

Jeg har en dejlig veninde Stine, som har en stor passion - Scrapping. Hun samler på materialer til scrapping og udtænker hele tiden nye projekter, som kan scrappes. Hun underviser i scrapping på kurser, hun blogger om scrapping og hun har et helt værksted i sin kælder kun til scrapping.


Hun har med stort talent og omtanke lavet den skønneste værtindegave til mig - en scrappet have-gemmebog. Jeg har nemt til tårer og det fornægtede sig ikke her - jeg var rørt over denne gave.


Min veninde forstår min passion for blomster langt hen ad vejen, da hun selv har en stor skøn have, som hun også går rigtig meget op i at passe. Hun er også en god fotograf, så jeg har prøvet at lokke hende til at haveblogge - men det er der bare ikke tid til i hendes liv, siger hun.


Bogen er så fin at jeg næsten ikke nænner at bruge den - foreløbig står den til pynt.

8 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin gave, jeg forstår godt at du blev glad og rørt:)

    SvarSlet
  2. Hvor er det, på flere måder, en helt utrolig smuk gave.
    Forstå så udemærket at du skatter den højt.
    Vil da lige klikke ind og se Stines blog om scrapping......hvis bare dagene havde flere timer og ugerne flere dage - ja så var der mange skønne passioner man kunne kaste sig i frit fald ud i :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Rigtig fin bog, den kan jeg godt forstå du er glad for. Her på Samsø har vi også en, som underviser i Scrapping, måske kender de hinanden :-) Gitte har lige startet butik op i Odder.

    SvarSlet
  4. Fantastisk flot.... sikke en skøn og dejlig personlig gave at få :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er du heldig :O)Flot og personlig gave, med masser af kærlighed.
    Jeg har selv en fortid ud i 'papir passion' og gør stadig lidt i det.
    En spændende blog du henviser til. Tak for det

    SvarSlet
  6. Ja, den er da vanvittig smuk - kan godt forstå, du blev glad. Udover at den er smuk, er den jo også meget værd i sig selv, når du har fået den af din veninde. Det må være dejligt at tænke på, at hun har lavet den :-)

    SvarSlet
  7. Sikke en fin og personlig gave, lavet specielt til dig. Det er altid dejligt at høre om andre folks passioner :)

    SvarSlet
  8. Hej Berit
    Sikken en dejlig og lækker gave fra din søde veninde.
    Jeg kan godt forstå du blev rørt.
    De bedste hilsener
    Kirsten Miran

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg