Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

torsdag den 14. juni 2012

En fredet lille skønhed

Jeg har i et par år haft den sødeste lille plante i haven og jeg har fundet ud af at det er en vild Gøgeurt - men hvilken art ved jeg ikke. Jeg har ikke vist den før på bloggen, da jeg ikke kunne få den rigtige farve frem på billederne med det gamle kamera - men nu ser det rigtigt ud med en rødlilla farve.


Gøgeurt er en vildtvoksende plante her i DK og den er fredet - det betyder at man ikke må grave nogen op og tage med hjem og heller ikke plukke dem.

Så jeg har åbenbart været heldig at der må være kommet et par frø ind i haven ad ukendt vej - kan disse frø måske være kommet med en fugleklat eller hænge i pelsen på et dyr ?

Det er på spejder-ære at jeg ikke har været langfingret i dette tilfælde - for jeg har jo ellers meget let til at snuppe frø rundt omkring.

Den vokser lige midt op i en kugleprimula - jeg må vist lige få dem skilt ad. Det er gøgeurten den har de spidse blade og den er ikke mere en ca. 15 cm høj.





11 kommentarer:

  1. Hvor er den fin pas godt på den :).
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  2. Hvor er du heldig og hvor er den fin. Jeg har nogle bekendte, der har haven fuld af Gøgeurt, så har den det godt er den åbenbart meget villig til at kaste frø og formere sig. Jeg tror din er en Kødfarvet Gøgeurt (lidet flatterende navn!).

    Se her...
    http://danskeblomster.dk/goegeurt_koedfarvet.html

    Kh Helle

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig tror vi da ikke at du har "gaflet" den i naturen. Det kunne ingen haveelskere da finde på. Du har bare være heldig. Bare det var mig.
    Man bliver bare mere glad for en plante når man ved at den er sjælden.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
  4. Hvor spændende med en sjælden og fredet plante. Håber meget, at det lykkes dig at få skilt auriklen fra, så gøgeurten får frit spil og kan blive til flere.

    SvarSlet
  5. Din gøgeurt ligner rigtigt den kødfarvede,som Helle skriver.
    Frøene er som støv, der kommer med vinden. Hvis det falder et sted, hvor den svamp, den er afhængig af, er, spirer den. Derfor indebærer tyveri fra naturen ofte, at den hjembragte plante dør.
    Glæd dig over den smukke indvandrer. Hos os dukker de op de mest besynderlige steder.
    Den har en testikelformet rod, ikke et løg.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  6. Hvor heldig kan man være!

    SvarSlet
  7. Jeg har den også i haven, fået den foræret af en veninde, som fik den inden den blev fredet. Min er afblomstret og derfor nok ikke en kødfarvet. Den har pletter på bladene, så det er en anden slags.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt sikkert en maj gøgeurt, den har prikkede blade.
      Kh Helle

      Slet
  8. Hvor er den fin - og det er altid noget særligt når en vild og lidt sjælden plante vælger at bosætte sig i haven, tillykke med den :o)

    SvarSlet
  9. Hvor er den bare fin og hvor er du heldig søde.....værn om den lille skønhed så den kan blive til mange flere. Kender en sø her i nærheden hvor de vokser i større mængder - et helt fantastisk skue :0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg