Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 29. september 2013

Hvis jeg har smittet dig med iris sibirica


Så er det nu, at det er tid at lynkøbe og plante Iris Sibirica, hvis du vil være klar med dem til næste sæson. Man kan ikke være helt sikker på blomstring første sæson, så jo før man får plantet dem, jo bedre chancer er der.

Lige nu kan man købe dem fra mange netplanteskoler både i DK og EU. Så nu kan planterne nå at komme i jorden og "få fat" inden vinteren sætter ind.


Iris sibirica er god i de blandede staudebede, hvor den klarer sig fint i almindelig havejord. Her i juni-selskab med tidlig daglilje, Storkenæb Phaeum, Edderkoppeurt og Jakobsstige

I maj/juni måned kan man på de lokale planteskoler købe et meget begrænset udvalg af Iris Sibirica i blomst, så du kan også vente til det tidspunkt, hvis der ikke er nogen specielle irishybrider du er blevet interesseret i.

For mere iris sib. inspiration kan du se mit gæsteblog indlæg hos HAVEFOLKET

Eller min fane med alle mine Iris Sibirica finder du - HER 

Gæt hvad jeg har lavet hele weekenden .....flyttet stauder og plantet nyindkøbte planter


onsdag den 11. september 2013

De lyser stadig op


I sommerhushaven er der stadig nogen af de varmt gule stauder, der lyser op i det lange mormorstaudebed.

Skønhedsøje Coreopsis verticillata Grandiflora   


Solhat Rudbeckia fulgida
 
Staudesolsikke

I det nyere bed med de kolde gule farver er der også stadig et par stauder der viser sig frem. Dette bed er ved at vokse pænt til, så der ikke er så meget bar jord, men det bliver stadig udvidet i kanterne, for at jeg kan skrue nogen flere planter ned.

 Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’
 
Staudesolsikke Lemon Queen har en anden vækstform end den gamle varm gule staudesolsikke, som jeg viste tidligere i indlægget. Den gamle har kun tynde stængler med meget lidt forgrening hvorimod Lemon Queen er lidt højere og meget busket.
Den gamle staudesolsikke breder sig aggressivt - men det ser ud til at den nye Lemon Queen heldigvis ikke har den samme natur på det punkt.
 
Min Lemon Queen står meget udsat for den stride nordenvind da vi ligger tæt ved kysten i 3. husrække, så har jeg fraveget mine principper om ikke at binde op. Den har fået en støttepind og lidt grøn ståltråd, så den ikke lægger sig vandret i en storm, som det skete sidste år. 
 
Jeg købte en ekstra Lemon Queen i år og måske får jeg tid til at lave stiklinger af den til næste forår. Den kan jeg da vist ikke få for mange af.

 Staudesolsikke Helianthus Lemon Queen - billed fra sidste år

 
 
 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg