Det er en af de 3 meget tidlige dagliljer der lige tager en runde mere med blomstring i det nye bed i baghaven.
Hvad blomstrer ellers her midt i oktober i Irishaven ?
Her kommer en række fotos taget i dag tirsdag i gråvejr og småregn.
Staudesolsikke Lemon Queen står i halvskygge og er derfor sent på den med sin blomstring - den er altid svær at fotografere da den er så lysende citrongul
Rasleblomst er afblomstret i de fleste af mine bede, men i bedet i baghaven står den i halvskyggesiden og blomstrer stadig med mange blomster.
Jeg har her i efteråret delt den oprindelige staude og fordelt den i flere af havens bede, så det bliver godt at se denne skønne staude i hele haven til næste år.
Gåseurt tager anden runde blomstring i skyggen efter nedklipning tidligere på sæsonen. Jeg har gåseurt i flødefarvet og i lys citrongul.
Storkenæb sanguineum Tiny Monster har kun en enkelt blomst - men den lyser fint op i det nye rødlilla/pink bed. Jeg glæder mig til at denne plante breder sig med dens lave vækst.
De toppede Linaria blomstrer stadig i hele haven
Perlekurv er egentlig færdig med blomstringen men blomsterstandene ligner stadig friske hvide blomster