Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 30. juni 2013

Gåseurt i to farver


Jeg har haft meget glæde af denne staude Gåseurt Anthemis E.C. Buxton i mit bed med de kolde gule farver. Det er lidt svært at fange den på billede i den rigtige gule nuance. Den er nærmest lysende citrongul. Jeg var heldig at der var solskin de sidste eftermiddagstimer i går her i sommerhushaven, så jeg kunne lige tage en runde med kameraet.



Den er meget grovillig - fylder godt i bedet både i højden og bredden med sin løse vækst, hvilket I kan se på billedet heruder:


Sidste år var jeg heldig at modtage en lille overraskelse i posten - en stikling af Gåseurt Anthemis Sauce Hollandaise. Den skulle være flødefarvet og lidt lavere i væksten end den gule.

Det var Lisbeth fra Countryliv der var så sød at havde husket at jeg sukkede misundeligt over den fine gåseurt som hun viste på sin blog.

Den står nu i et andet bed sammen med nogen andre flødefarvede og lysegule stauder bl.a. staudefingerbøl Digitalis Lutea. Den er allerede vokset godt til på første sæson.




8 kommentarer:

  1. Den første holder jeg også meget af og havde engang, men den holder til gengæld ikke af vores jordbundsforhold.

    SvarSlet
  2. Hvor er de smukke.
    Det er en plante, som jeg ikke har. Den må jeg ha` kigget efter.
    Tak for kigget.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  3. Hej Berit.Den er bare så fin i begge farver.Vi var alle meget begejstrede hos Lisbeth for hendes gule gåseurt........den er kommet på min liste til mit gule og hvide bed.God dag knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Berit
    Du nævner Digitalis lutea og nu har jeg kigget på dine andre indlæg med den. Jeg troede at jeg havde den eneste staude digitalis grandifolium? Det ser ud som om min har meget mindre blomster,( bierne kan ikke komme ind) end din sort.
    Kunne jeg få lov til, at bede om frø ;-)Så kan du få nogle af mig. Farven ser ud til at være den samme.
    Din gåseurt ser rigtig sød ud!
    rigtig god onsdag
    K.Gro

    SvarSlet
    Svar
    1. Aj den hedder vist Grandiflora. :-)

      Slet
    2. Hej Gro
      jeg skal lige have fundet planteskilt eller faktura for at sikre mig hvilken af de to staudefingerbøl det er hos mig. Jeg har nu googlet lidt - jeg kommer til at tro at det må være Grandiflora jeg har, når jeg ser på dette link, hvor man kan klikke videre til Lutea ( som skulle have mindre blomster med meget hår inden i blomsten)
      http://www.robsplants.com/plants/DigitGrand
      Jeg skal skrive op på min huskeliste at få samlet lidt frø til dig.
      Jeg lurer også på om jordtype kan betyde noget for væksten - feks højde/drøjde og størrelsen på blomsten.

      Slet
    3. Hej Berit
      Jeg kigger lige på linket. Men ja du må i hvert fald gerne gemme frø til mig, tak :-)
      Den trives lidt forskelligt i min have. Et par steder er den lidt pisten og andre steder er den høj og flot. Men begge steder med små blomster.
      K.Gro

      Slet
    4. Hmmm - Blomsterne ser stor ud på billederne, men bladene ligner dem på min. Men det er nok sådan bladene ser ud på staude Digitalis.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg