Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

onsdag den 27. juli 2011

Ny inspiration


I vores sommerferie er børnene i "højsædet" når det gælder valg af ture - men jeg fik heldigvis tid til et lille besøg hos Enghøj Staudehave, mens resten af familien sad i bilen og skrev postkort.

Der var bare så flot i den store staudehave, som Michael og Anne-Mette har skabt på deres ejendom lidt udenfor Åkirkeby på Bornholm.

Jeg var helt overvældet og gik 2 runder - en hvor jeg bare sugede til mig af indtryk og en hvor jeg fik fotograferet lidt af planterne.


Jeg forelskede mig straks i denne store hvide staude i "det hvide bed" og jeg var heldig at Michael havde tid til at fortælle lidt om planterne - det var en Indianermynte, som også fandtes andre steder i haven i blålilla. Denne staude vil kunne give højde i mine bede.


Så fangede mit øje en plante der lignede lupin, men tydeligvis ikke var en almindelig af slagsen.

Michael fortalte at det var en Lupin-busk og så klippede han lige en stor frøstand af til mig - jubii - så skal jeg så dem til foråret og forhåbentlig få mange af dem til sommerhushaven.



Enghøj ligger lige ved landevejen, men på bagsiden af ejendommen er der udsigt ud over markerne. 

Tænk hvor dejligt det ville være, hvis de engang fik bed & breakfast på Enghøj og man så kunne bo der et par dage og nyde haven.






11 kommentarer:

  1. Ja, det ser da helt vidunderligt ud. Kan godt forstå, du nød besøget :-)

    SvarSlet
  2. Der ser helt bestemt dejligt ud. Hvor heldigt med frø, det bliver spændende at få dem sået.
    Mange hilser Mette

    SvarSlet
  3. Det er dejlogt når familien har forståelse for hinandens interesser:) Jeg så den hvide indianermynte i Bilka i mandags meget store flotte planter så det er bare afsted- den er ret flot, jeg har den i blå udgave. Havefolk er gavmilde mennesker der gerne deler id af havens overflod - hvor var det dejligt du fik frø af trælupinen:)

    SvarSlet
  4. Det var da et skønt sted, I lige fik lagt vejen forbi :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er du altså bare heldig, at have set den skønne have i virkeligheden :-)
    Og ja, der er ikke bedre inspiration end at se andres haver, suk :-)

    SvarSlet
  6. Indianermynte - også kaldet anis-isop er både køn og smager skønt. Den er meget effektiv med at sprede sine frø og små planter vokser op OVERALT. De er dog meget nemme at fjerne, hvor man ikke ønsker dem.

    Jeg har dem både i lilla og hvide, så sig endelig til, hvis du gerne vil have frø!

    SvarSlet
  7. Sikken en dejlig have du har besøgt. Bornholm bliver det ikke til i år, men måske næste år....
    Heldige dig med nogle dejlige frø;-)

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
  8. Så vackert! Nu fick du mig att längta till Bornholm igen!! Där är så fint! Har de planer på att öppna ett B&B? Lupinbuske har jag inte hört talas om, vet du det latinska namnet?

    Ha det gott!
    /Ruben

    SvarSlet
  9. Hej igen!
    Jag googlade och hittade lupinbusken. Lupinus arboreus. Den tål bara 12 grader minus, så det är nog inget för mig, tyvärr.
    /R

    SvarSlet
  10. tak for alle kommentarer - sidder her og læser dem mens regnen siler ned - men vi fik da startet med 2 solskinsdage herovre og det skal man være glad for i denne tid!

    @mette: ja, jeg vil meget gerne have frø af hvid og blå indianermynte - måske kan du finde noget på min blog som du gerne vil bytte med - sig endelig frem!

    @Ruben: jeg ønsker mig også nogen gange noget der er lige på kanten af hårdførhed - begge mine Penstemon Rørblomst gik til denne vinter. Nu prøver jeg med lupin busk - men man skal nok have frøplanter klar hvert år i nødstilfælde.

    SvarSlet
  11. Fint.... jeg samler frø til dig og kigger mig omkring på bloggen for mulige bytteemner :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg