Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 17. juli 2011

Hvid Violfrøstjerne



Jeg er vild med de små fine hvide blomster, der minder mig lidt om hængelamper.


Endelig er min hvide violfrøstjerne Thalictrum Delavayi ved at få lidt højde efter nogen år i staudebedet, så nu kan den ses tydeligt over de andre planter.

Jeg har haft "højdeskræk" i mange år når jeg skulle vælge nye stauder - så jeg har holdt mig til nogen på højder mellem 40 til 60 cm. Så nu er staudebedet egentlig kommet til at virke lidt "fladt" - så nu øver jeg mig på høje planter der kan knejse og vaje over de lavere stauder.


Violfrøstjernen står bagerst i staudebedet, så den får en del skygge i løbet af dagen og det er nok grunden til den langsomme vækst.

Jeg vil nu gå i gang med at frøformere denne skønne plante, så den kan stå med spredte mellemrum i alle mine bede.

11 kommentarer:

  1. Hvor er den smuk i hvid din violfrøstjerne. Jeg har det lidt som dig, mit bed er også for fladt. Der skal nogle høje planter til der kan give noget struktur. Jeg kan godt forstå du gerne vil have din frøstjerne flere steder.

    SvarSlet
  2. Ja den hvide violfrøstjerne ser rigtig sød ud. Jeg har også lige anskaffet mig en hvid i mit sidste plantekøb. Jeg har to dobbelte lilla og en enkelt lilla.

    SvarSlet
  3. Den er fin ja , har ikke sett nærbilde av den før, veldig flott er den, Marit.

    SvarSlet
  4. Hvor er den fin... :o) Jeg venter stadig på min, men den kommer vel.

    SvarSlet
  5. Den er rigtig flot den hvide violfrøstjerne - jeg var lige ved at blive fristet på planteskolen af én idag.

    Jeg har også en tendens til 'flade bede', så du har helt ret i, at violfrøstjernen giver dit bed lethed :-)

    Sjovt nok så læste jeg om den i Claus Dalbys 'Mit haveliv' i går aftes og på side 296 står, at den ikke kan købes fra frø og derfor er den ret kostbar i indkøb. Dette blot for at sige, at hvis frørformering ikke lykkedes, så er der en forklaring på det!

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare smuk, den hvide frøstjerne, ah :-)
    Jeg vidste slet ikke at den findes, så nu blev min ønskeliste lige lidt længere :-)
    Jeg har flere dagliljer på bloggen idag :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er den fin :-)
    Jeg har kun den almindelige, men kunne da godt overveje at supplere med en hvid :-)

    SvarSlet
  8. En av mina absoluta favoritblommor! Köpte den för många år sedan i plantskolan, och kunde ta fröer av den, men sedan dog den för mig. Jag har sått och sått fröerna i olika omgångar, men hittills har alla avkommor blivit lila. Jag får nog gå till plantskolan igen och köpa en ny.

    Ha det gott!
    /Ruben

    SvarSlet
  9. Ja den er super skøn den hvide, jeg har den flere steder i haven og nogle steder er den ca. 180 høj og lyser godt op. Og man kan altså godt så den fra frø... det gør jeg selv:)Jeg har selv lige plantet den gule violfrøstjerne og venter spændt på den:) Anne Gine

    SvarSlet
  10. Hvor skønt at høre, at den kan såes fra frø - så var jeg forkert på den! Tak for korrektionen Anne Gine :-)

    SvarSlet
  11. Hvor er den skøn den hvide violstjerne, og den står jo helt perfekt. Jeg har haft stort held med at dele mine violfrøstjerner. Det skete ved et tilfælde, da jeg ville flytte en af dem. Det viste sig, at den havde en del pælerødder på samme plante.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg