Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

mandag den 13. august 2012

Hvilken hvid floks ?


Jeg fik ovenstående spørgsmål af Signe da hun besøgte mig i sommerhushaven i sidste uge. Hun kunne godt lide at den var så høj og at blomsterne ikke var så overvældende som på nogen andre hvide floks sorter.


Jeg gik i gang med at lede i bunken med planteskilte og også i gamle net-bestillinger - men det var såmænd mellem stilkene jeg fandt skiltet - Phlox paniculata Fujiyama.

Men-men - på skiltet stod der 70 cm og så var jeg lidt forvirret - for når jeg så på min floks, så var den i hvert fald 100 cm høj.


Jeg googlede så lidt og fandt frem til at forskellige forhandlere har den stående til henholdsvis 70 cm og til 100-130 cm og da jeg normalt har lavere vækst p.g.a. tung lerjord, så er det helt klart at den er høj generelt.

I år havde jeg desværre ikke nået at del-klippe floksen i foråret, så jeg havde kunnet forlænge blomstringsperioden lidt. Samtidigt får man rigtig mange stiklinger, som let slår rod hvis de sættes rundt i kanten af en potte. Jeg har på den måde fået en ny lille gruppe floks.

Billed lånt hos Den frodige have

Hvis I ikke kender tricket så kan I læse om det her hos Marie-Louise Veber Paustian på havebloggen Den frodige have - man kalder det "The Chelsea Chop" !

Jeg bruge også teknikken på mine staudesolsikker.


onsdag den 8. august 2012

Status på min lille purpursolhat samling

Efter at have set så mange skønne purpursolhatte i blogland og efter have fået staudebede med mere sol end førhen, så har jeg for et par år siden besluttet at det igen var tid at forsøge mig med purpursolhatte. Jeg havde tidligere anskaffet en enkelt hvid, men det var ingen succes. Men nu da jeg fiskede den lille pjevsede plante op fra skyggebedet og flyttede den, så blev det straks noget helt andet.

Echinacea purpurea White Swan - fotograferet af min datter

Echinacea purpurea White Swan blev på rette sted hurtigt meget høj og meget kraftig i væksten.

I samme bed har jeg så sat en anden hvid sort Echinacea purpurea Alba og den ser umiddelbart ud til at være spinklere i væksten og blomstermidten er lidt grønnere, bliver ikke så stor og kronbladene kommer ikke til at hænge så lodret ned som på White Swan.
Der skal dog vist gå et par sæsoner før det kan være endeligt bevist. Væksten er meget afhængig af hvor leret jord de står i her i mine bede.

Echinacea purpurea Alba

Er der nogen der kender til forskelle / ligheder på disse to hvide sorter??

Echinacea purpurea Sundown - en blanding af pink og orange


Echinacea purpurea Hot Lava - mørk orange

  Echinacea purpurea Green Jewel - bevarer sin grønne farve

Echinacea purpurea Sunrise


Echinacea purpurea - frøplante af Magnus


Syv forskellige purpursolhatte - det tangerer da "en lille samling" - og den sidste purpursolhat er ikke indkøbt endnu...hvis I forstår hvad jeg mener  :o)


Fundet i hækken....

Når man får ny havejord leveret til hækplantning, så følger der en del overraskelser med, har jeg opdaget. Sidste år var det især høje grenede røde valmuer og hvid stenkløver der var i øjenfaldende i jorden ved den nye Naur-hæk. 

I år er det en Natlys og dermed endnu en smuk vild blomst jeg har fundet og straks inviteret ind i haven. Jeg håber den klarer flytningen uden nedklipning og at den vil sætte rigtig mange frøkapsler. Den passer fint ind i det citronfarvede bed.




I år har den Hvide Stenkløver vokset sig gigantisk stor - det skyldes nok den gode havejord den vokser i mellem hækplanterne. Den er vist blevet mere en 2,5 m høj.
Min datter står her ved den og hun er 170cm høj ....og lidt bange for alle de stikkende insekter. 




tirsdag den 7. august 2012

Nem at lokke

Ja - nem at lokke når det kommer til nye iris.... det er jeg jo.

Jeg fik en nyhedsmail fra Pæoneksperten om at det nu er tid for at efterårsplante iris og så var der kommet en masse nyheder af flere forskellige slags iris.

Jeg havde ellers bestemt "ikke flere iris-køb i år" - men man kan jo fristes over evne. Et tilbud på køb 4 og få en gratis....det nedbrød den sidste barrierre.

Jeg fandt nemlig en fra min ønskeliste - en iris versicolor med mørke blade og mørk stængel ( blå blomst ), som jeg har set på et par andre blogge og den vil jeg meget gerne have indført i Irishaven.

Gerald Darby [Iris Versicolor]
Billed lånt hos Pæoneksperten


En remonterende Iris Sibirica - tænk hvis jeg lige kunne få en ekstra blomstring af min yndlingsiris art.

Welcome Return
Billed lånt hos Pæoneksperten

Iris Sib. Gulls Wings
Billed lånt hos Pæoneksperten

En enkelt mellemhøj Iris germanica til det orange bed faldt også ned i indkøbskurven

Maid of Orange

Jeg håber at jeg måske kan få en mellemblå iris sib. som min bonus-plante - men jeg ved ikke om man selv kan ønske.

Iris sib. Dear delight



lørdag den 4. august 2012

Billeder af bedene

Jeg er selv glad for at se billeder af hele bede hos andre bloggere - men det er ikke så ofte at jeg selv viser billeder af helt bed. Det er som regel fordi at bedet er "under opbygning" og ikke brillierer ved at være fotogent samlet set. Ofte er der lidt spredt blomstring eller også er der et par "fejlfarver" eller "fejl højder" og så har jeg ikke lyst til at vise det frem i "den brede vinkel".



Bedet med Mormorstauder kan i perioder godt vises frem i store dele og det bed fortsætter ud i en nyere afdeling hvor alle indkøbene fra de sidste 5-6 år er placeret.
Lige nu irriterer det mig f.eks på billedet herunder at der er et par orange "fejlfarver" foran stauderne i det hvide hjørne.

På billedet herover kan I se hvordan bladene fra iris sib. og dagliljer laver græsagtige tuer i bedene - det giver lidt variation i bladmassen.


Her er det citron-farvede bed under opbygning/udvidelse. For 3 år siden var det kun lidt over halvanden meter bredt og 50 cm dybt - men der lægges en halv meter til i hver ende hvert år. Det er nu så dybt at jeg sidste forår lagde en en række flisestumper til lugesti. Jeg ender nok med at bedet går helt hen til buskene til sidst. Der skal jo være plads til alle de nye stauder der skal afprøves de næste par år - min ønskeliste er alen-lang.



Her er det nye terrassebed hvor jeg ikke har tænkt ordentlig over staudernes højder, så der er nogen af de høje der står foran som må flyttes om på den anden side af lugestien.
Soklen på huset irriterer mig med farven når jeg skal fotografere, så der er indkøbt sort sokkelmaling, så det passer til husets farve og til kanten på terrassen.



Det nyeste bed er det orange hvor jeg dels sætter orange stauder og dels de stauder der har ferskenvarvet tone. Jeg har sat en enkelt hvid staude og en enkelt flødefarvet for at teste hvad der skal være fremover. Det bliver de flødefarvede og ferskenvfarvede har jeg besluttet.


torsdag den 2. august 2012

Hvad er nu det ???

Endnu en lyserød blomst har sneget sig ind i Irishaven - eller rettere sagt: Frk. Solhat har sneget den ind hos mig. Vi skulle bytte lidt frø og så var der ekstra bonus i forsendelsen ved at der lå en 3-4 frøplanter af solhat. Det er vist en afkommer af Magnus gætter jeg på for den er sådan lidt lilla/lyserød og matcher næsten høstanemonerne.



Jeg har i foråret købt en ny purpursolhat "Sunrise" - jeg havde beundret den hos Frk. Solhat mange gange - så nu skulle det være.

Planten er stadig lille og skal tydligvis lige etablere sig, men der kommer da lidt blomstring i år - nok til at jeg begejstres. Her begynder den at springe ud - så jeg vil om et par dage igen vise jer hvor godt den ser ud når den er fuldt udsprunget.



tirsdag den 31. juli 2012

I det hvide hjørne

I den ene ende af det meget lange staudebed er der lidt tilfældigt opstået et hvidt hjørne, som jeg så har arbejdet videre på.

Perlekurv der spreder sig villigt spiller en af rollerne......



og så er der hvid stokrose med grønt svælg.....



og knaprøllike.......



Marguritter  er bare så dejlige og breder sig også moderat



Violfrøstjerne svæver lidt over de andre hvide stauder


Moskus-katost



...Og snart vil drejeblomst, lilje og floks slutte sig til - men mere om det en anden gang.



mandag den 30. juli 2012

Skønshedsøje lysegul

Her synes jeg, at jeg har fundet et godt match. Den citrongule daglilje Hemerocallis Kevin Michael Coyne og lysegul skønhedsøje Coreopsis verticillata Moonbeam.



Så er  min gamle mørk blålilla stormhat sprunget ud  og den er lidt svær at fange med kameraet, da den er så mørk at den er svær at se op mod den mørke hæk. Så jeg måtte fotografere på langs af bedet så baggrunden bliver de gule fredløs.
Jeg tror jeg skal finde et sted hvor den kan ses op mod noget lyst grønt bladværk - Hmmm, og hvor har jeg så lige det ?



Her til sidst et kig fra midt på grunden og op langs det lange staudebed.


søndag den 29. juli 2012

En langbenet fætter

Den daglilje jeg viser jer her er en edderkoppe-daglilje - det betyder at kronbladets længde i forhold til bredden skal være som 5:1 eller mere.

Den langbenede edderkoppe-fætter hedder Hemerocallis Kevin Michael Coyne 



Jeg ønsker mig et par flødehvide edderkoppedagliljer - så nu skal jeg ud på nettet og surfe lidt rundt og se efter nogen - det bliver nok i England, Tyskland eller Holland at jeg vil finde dem. Gad vist om jeg så ikke lige falder over et par iris sib. ved samme lejlighed!

---------------- ooo ---------------

Helt modsat i formen er dagliljen Hemerocallis Green Flutter - den har runde gule kronblade med let krøllede kanter og irgrønt svælg. 

Det er første gang den blomstrer i min have og jeg havde jo set den på andre haveblogs, men jeg havde ikke gennemskuet at selve blomsten er lille og på en mellemhøj stilk. Artic Snow er vel næsten dobbelt så stor i blomsten.








lørdag den 28. juli 2012

Velkomst i aftensol

Der er noget særligt over at fotografere blomster i morgenlys eller i aftenlys.....jeg mener selvfølgelig især når solen skinner. Dette dejlige motiv stod klar da vi ankom til sommerhuset i går aftes.


Min sommerhusnabo har haft disse dejlige hvide stokroser i årtier og jeg har fået en håndfuld frø for nogen år siden og nu får jeg rigtig glæde af dem i haven. De er ren hvide med grøn hals. På billedet ser de gule ud i halsen men det må være sollyset der snyder kameraet for de er hvid/grønne.

Stokroserne kommer nu til at passe fint til "det hvide hjørne" hvor det er violfrøstjerne, perlekurv og marguritter der dominerer lige nu.


Til venstre i billedet står den høje hvide lilje på spring med sit blomstershow.


Her kommer et billed fra det nye orange bed ved vores gæstehytte.




Purpursolhat Hot Lava og daglilje Hemerocallis Artic Snow


Dobbelt orange daglilje - og der skal jeg lige "i arkiverne" og finde navnet.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg