Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

tirsdag den 26. marts 2013

Min havetaske


Inspireret af HAVEFOLKETS indlæg "Vis mig din dametaske", så måtte jeg lige en tur i billedarkivet og se om der var nogen billeder hvor man kunne se min havetaske.

I kommentar på Havefolket skriver jeg:

Min tro følgesvend er en gammel havetaske fra Silvan - hvor bunden er ca 30x15cm. Den har 8 udvendige lommer, hvilket kan fremme ordenen en smule. Den er dog ved at være for lille til alt det jeg gerne vil have med rundt. Så jeg kunne godt drømme om den ultimative havekurv med indvendigt foer med rigtig mange lommer hele vejen rundt og et par rumdelere og ca. dobbelt så stor som min lille havetaske.
Jeg spreder også mine redskaber over haven og har sat rød eller gul tape på dem for bedre at kunne finde dem igen(det er ikke så pænt, men det virker efter hensigten).
Mit nyeste yndlingsredskab er min hånd-cirkelhakke.


 
En anden tro følgesvend i haven er min hvide badeværelse-skammel, som har tilpas højde til at jeg kan sidde og luge med min cirkelhakke. Det med at sidde på hug er jeg ikke længere så god til i mere end 1 min.
 
Billederne er fra en brændende varm sommerdag, hvor jeg absolut skulle ordne et bed i solen, før vi skulle hjem til byen igen. Så gode råd var dyre, men jeg fandt en gammel parasol som var gået i stykker og den kunne genbruges som solskærm. Parasolfoden er for tung at slæbe rundt på.
 
 
 



16 kommentarer:

  1. He-he... Nød lærer nøgen havequinde at luge... Eller noget i den retning!!
    Læste godt dit indlæg hos Havefolket og blev inspireret af din havetaske, måske alle de små rum kunne bringe lidt orden i den del af mit liv!! ;) Den hvide skammel kender jeg også, en rest fra dengang pigerne ikke kunne nå op til håndvasken og nu ophævet til haveskammel. Herligt med dit parasolarrangement, du bliver da ikke væk for familien, derude i haven... ;)

    SvarSlet
  2. Hæ hæ det er som at se mig selv! Altså jeg har en lille let parasol, jeg slæber med rundt i haven, når solen bager og jeg liiige må pille i haven.
    Men din smarte havtaske, er altså genial, jeg er bare ikke så organiseret, så om det vil virke hos mig er nok tvivlsomt? Men idéen er god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - jeg får pludselig en idé - en mindre parasol på en lille trækvogn....og så ned i rodehjørnet når man er færdig med at bruge den.

      Slet
    2. Genial bare billederne på min indre skærm, er dt hele værd....

      Slet
  3. Hej Berit.Skønt billed af dig under parasolen.Jeg tror at vi er rigtig mange der har sådan en
    plastikskammel at sidde på.......kan slet ikke undvære min.
    Og din havetaske lyder da også genial med alle de rum .Jeg mister også jævnligt småredskaber rundt om i haven.
    Jeg har også lige et spørgsmål ang.cirkelhakker.......hvad kan den som andre redskaber ikke kan?
    Rigtig god påske til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Cirkelhakken er bl.a god til mit solbed hvor lerjorden bliver lidt tør og hård. Den skraber/skær sig gennem et tyndt lag jord/ukrudt og så kan man selv bestemme dybden alt efter hvor mange gange man trækker den.
      Den er nem at styre rundt med mellem alle de små planter og spirer ....men jeg er dog også lidt lun på at prøve Ina´s lille hakkejern.
      Vi skal måske have vores små hakkere med til næste havearrangement til afprøvning - det ville da være herligt nørdet, ikk´os?

      Slet
  4. Hageveske er en kjekk ting, selv om jeg roter utover alt jeg har likevel.
    Veldig lurt å sitte under parasollen :)

    Klem

    SvarSlet
  5. Hej Berit
    Det er da to billeder, som bare råber "SOMMER". I hvor jeg pludselig glæder mig til sommerferie i sommerhuset.
    Din taske lyder vældig praktisk . Det kunne være, at jeg skulle have sådan en selv.
    VH Nina

    SvarSlet
  6. Hej Berit,
    Se det er en dametaske, der er til at forstå. Er vild med din "bette" parasol. Det bliver tider når vi igen kan stikke bare tæer i græsset og fingre i jorden. Går her og glæder mig til alle mine iris sibirica, du har inspireret mig til, dukker op om nogle måneder ;)
    God påske
    Helle

    SvarSlet
  7. Hej Berit
    Cirkelhakken fik jeg i fødselsdagsgave, det var den med langt skaft. Jeg afprøvede den i dag, den er rigtig god, synes jeg.
    Jeg må vist tage billeder af mine haveredskaber i morgen, jeg har ingen badeværelsesskammel, men en anden smart tingest. Jeg kan bestemt heller ikke tåle at sidde på hug ret længe.

    SvarSlet
  8. En smart hageveske har jeg lyst på. Der skal alt det jeg trenger være, så jeg slipper å lete flere steder.

    SvarSlet
  9. Hvilke herlige billeder søde Berit...den med parasollen er god og effektiv.....og virkelig tjekket med en taske til alle livsnødvendighederne når man er på rundfart i haven ;0)

    Knus og god påske
    Dorthe

    SvarSlet
  10. Hej Igen Berit.Vil bare lige sige at jeg har et års dag på bloggen,og har et billed fra London
    af en smuk irissom giveaway........det må da lige være noget for dig knus og god påske.Jette

    SvarSlet
  11. Det ser virkelig hyggeligt ud, på trods af sagens alvor - ukrudt der skal luges. Det var en smart løsning med parasollen og din taske er ret genial, synes jeg. Når jeg luger så kravler jeg rundt på alle fire og omkring mig ligger ukrudt, afklip og værktøj i et værre rod - det kunne jeg måske gøre noget ved.

    SvarSlet
  12. Hej Berit.
    Det er ellers en smart havetaske du har, så det er da ærgerligt den er blevet for lille. Så må vi håbe man kan få sådan en kurv, som du drømmer om. Jeg har en almindelig købmandskurv, hvor jeg har mine håndredskaber, noget snor, nogle handsker og lidt forskelligt liggende, sådan hulter til bulter.
    Jeg kan heller ikke sidde på hug ret længe af gangen, men jeg plejer, at sætte mig helt ned på knæene og kravle rundt på alle fire, med mindre jeg kan stå op til arbejdet. Jeg kan nu godt lide, at komme helt ned til jorden, for så kommer man ligesom i kontakt med jorden og planterne på en anden måde, som jeg synes er rigtig dejlig.
    Min svigermor har en haveskammel fra England, som hun siger jeg skal prøve at låne. Jeg blev opereret for hoftedysplasi midt i januar, så jeg har svært ved at komme ned til jorden, og at komme op igen. Den skammel hun har, kan man sidde på, ligesom du gør på din badeværelsesskammel, men man kan også vende den om med benene op ad. Så kan man bruge benene til at hejse sig ned til jorden og rejse sig med hjælp af dem igen også. Nu har jeg ikke nået at prøve den af endnu jo, men det lyder da meget smart. Jeg håber nu ikke der går alt for længe endnu, før jeg kan komme op og ned igen ved egen hjælp. Jeg vil nemlig helst være foruden skammel, hvis jeg skal være helt ærlig.
    De sidste dage har solen skinnet fra en skyfri himmel og det svinder heldigvis ind i snemasserne. Jeg håber foråret er kommet for at blive, så vi omsider kan komme ud og begynde på forårsarbejdet. Det er måske nok held i uheld for mig, at foråret har ladet vente på sig, for jeg kan ikke lave så meget endnu. Men tålmodigheden er mere end opbrugt, både med hensyn til hoften og til forårsvejret. Jeg knokler på med genoptræningen, og håber jeg snart kan være klar. I det mindste kan jeg gå uden krykker nu, i hvert fald indenfor.
    I mellemtiden har jeg sået en hel del, faktisk meget mere end jeg plejer og jeg har pottet Georginer op og nyindkøbte liljer og pæoner har jeg også pottet op. Jacob har brugt påsken på at rive vores udestue ned, så alle mine projekter er blevet flyttet derude fra, ind på et køligt værelse og ud i vores fyrrum, hvor der heldigvis også er et vindue. Senere i dag vil jeg prøve at se om jeg kan køre bil, og om jeg kan bremse hurtigt. Det er nemlig det højre ben der er blevet opereret. Hvis jeg kan køre, har jeg aftalt med Helle (Blomsterhatten), at jeg kommer ud til hende i løbet af ugen. Så kan jeg låne noget plads i hendes drivhus, indtil mit eget lille bitte, nyindkøbte drivhus står klar til brug.
    Jeg håber du har haft en dejlig påske.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er jo en større sag at få opereret hofte og så for en havepige, der gerne vil kravle rundt i bedene. Fortsat god bedring og optræning. Jeg så at Lisbeth fra Høneballehaven viste sådan en skammel som du beskriver - den er ret smart!
      Jeg glæder mig også til snart at få ordentlig gang i såningen. Naturen bedes venligst sende mere forår i vores retning :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg