Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 2. september 2012

Det er ved at lykkes....

....at have blomstring langt ind i september i sommerhushaven.

Historisk var der kun blomstring i haven i nogle uger i juni ( blå iris ) - nogle uger i juli ( gul /hvid fredløs og marguerit) og så var det bal forbi.

Udfordringen har derfor først og fremmest for mig været at få blomstring i hele sæsonen og uden ophold.

Nu er der masser af planter der blomstrer her d. 2 september - Det er ved at lykkes - her viser jeg en del af havens planter i et par collager.

Cikorie, Jacobstige, Smalbladet Klokke, Nigella, Hornviol
 

Hosta, Floks, Duehoved, Dahlia

Daglilje, Solhat, Solhat høj, Skønhedsøje, Staudesolsikke



Weekendens projekter er maling af terrasse med olie - maling af husets sokkel ( sort), maling af skure og maling af terrasseforkant.

Jeg har dog betinget mig lidt tid i staudebedene  :o)
 
Fortsat god weekend

15 kommentarer:

  1. Smukke blomster i din have.
    Den hvide duehoved er på min ønskeliste.
    Det er vigtigt med blomster her i sensommeren.
    Ser mest de gule blomster nu og var overrasket over
    dine blå skønne blomster. God søndag.

    SvarSlet
  2. Hej Berit.Dejlig collage du har lavet.Det er også en af mine forsætter.Jeg synes at jeg har meget der blomstre i maj-juni-juli,men ikke så meget i august og september.Den hvide duehoved står også på min ønskeseddel.God arbejdslyst med malerarbejdet.Vi har lige fældet et træ,så vi har også rigeligt arbejde.God søndag Knus Jette

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønt for jer :-D Det betyder så meget for ens velvære, at der er noget smukt at se på, hvor man opholder sig.
    Og det er da rigtig smukke planter der blomstre kan jeg se :-D

    Marianne.
    ps. Go´arbejdslyst :-D

    SvarSlet
  4. Hej Berit
    Man bliver bare så glad når det man har gået og planlagt/arbejdet henimod lykkes DEJLIGT - det er jo lige til at blive glad af, og så ser det flot ud.
    God Søndag.
    Have hilsen
    Anita

    SvarSlet
  5. Du må ha nogle iris som genblomstrer!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lige købt Iris Sib Welcome return ....jeg vil elske at have sentblomstende iris i haven.
      Har du flere ideer ??

      Slet
    2. Jeg vil se hvad som jeg har her på marken af rebloomers, hvis ellers de vil blomstre pga tørken, jeg arbejder i mit hoved på det indlæg ang iris du nævnte:)
      God Søndag :)

      Slet
  6. Det problem har jeg også taget fat på, og her hen i august, syntes jeg, at jeg havde fået ganske godt styr på det. Men glæden var kort. Sommerfuglelarver og rådyr har gjort kål på det meste. Somme tider ved jeg ikke, om jeg skal græde eller glæde mig over at være luksusrestaurant for dyrene. I år er de rådyr mere grådige end nogensinde - måske fordi de blev født her i haven i det sene forår, mens jeg var bortrejst i seks uger. De har vist fået den opfattelse, at her råder fred og ingen fare foruden godbidder.
    Den hvide duehoved, som du viser, kunne jeg godt tænke mig. Eftersom jeg hedder Due til efternavn er den jo næsten et must. Faktisk havde jeg en lyserød for nogle år siden; men den forsvandt også. Tror du, at rådyrene går uden om den?
    Happy Wild(life) Garden
    Jytte Due
    www.danishkitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har mange rådyr i haven og også flere end vi har haft førhen. Jeg er ikke specielt til roser, men har dog et par enkelte og den gule var total toppet af rådyrene i denne uge.
      Jeg har stort set kun planter som rådyrene ikke æder, så de spiser ikke Duehoved - den har jeg haft i flere år nu.
      Man kan vel sige at alt du ser på min blog her er rimelig rådyr-sikkert :o)
      Eneste kamp rådyrene og jeg har, er om vores Kirsebærlaurbær buske. Jeg vil så gerne have nogen helårsgrønne flotte blanke buske - så jeg hegner dem ind om vinteren, men om sommeren er det ikke nødvendigt, der gider de ikke at spise dem.

      Slet
    2. Jeg har gennem flere år planter adskellige duehoveder i min have, netop fordi rådyrene ikke rørte dem. Meeen sidste år begyndte de at æde dem, så nu er det slut med mine duehoveder. Rådyrene har det desværre med at udvide menuen, jeg nåede dog at nyde mine duehoveder i 5-6 år inden de røg på menuen :/
      Kh Helle

      Slet
  7. Dejligt med blomster i eftersommeren, dem kan vi ikke få for mange af.

    SvarSlet
  8. Smukke collage af dine dejlige blomster.
    Det er rart at have blomster hele året, men det kan være noget af et puslespil, at få det.
    Tak for kigget.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
  9. En super flot collage med et stort udvalg. Det er skønt når projekterne i haven lykkes.

    SvarSlet
  10. Kære Havetrold
    Tak for din uddybning om rådyrføde. Det er også min erfaring, at rådyrene bliver mere og mere altædende. Som nævnt er der næsten ingen ende på alt det, de guffer i sig i år. Foruden alt det sædvanlige nu også både træpæoner og staudepæoner og pelargonier og og og. Jeg tør næsten ikke nævne, at de endnu ikke har forset sig på Hortensier, for så ved man jo ikke, hvordan det kommer til at gå ......
    Trods alt: Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  11. Det er et flot stort udvalg af senblomstrende, du har fået samlet dig :-) De er jo lige til at håndplukke, altså til listen af Must Haves ;)
    Så bliver det hele klar til en ny vintersæson, nu hvor det lige får en gang maling. September er også en god male- måned, også i naturen, hvor høstfarverne tager over så småt.
    Kh
    Rose

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg