Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

onsdag den 22. december 2010

Kan det være en Matrem ?

Jeg har været heldig at få nogen gamle haveblade og bøger af en gammel dame her i fællesgården - hun har solgt sin kolonihave og havde ikke længere brug for dem.

Jeg har siddet og hygget mig med Alt om haven nr 11-1995 og pludselig ser jeg en lille artikel, som måske opklarer endnu et af sommerens små mysterier.

Jeg opdagede i forsommeren en lille ny selvsået ukendt plante, som jeg værnede lidt om af nysgerighed - og den fik de fineste små marguritte...chrysantemum-agtige hvide blomster.

Billed fra sommerhushaven 2010 - Matrem ?
Jeg fotograferede den i sommers, men jeg har endnu ikke fået vist den på bloggen for at få hjælp - nu er den vist genkendt i havebladet og så viser det sig at det er endnu en vild blomst i haven - Matrem.

Jeg var så glad for denne blomst, at jeg spredte frø af den et par steder i haven - nu håber jeg, at der bliver mange af den til sommer.


Denne tekst har jeg lånt fra Wikipedia:

Matrem (Tanacetum parthenium) er en buskagtig plante med mange små margerit-lignende blomster. Den lugter stærkt og bittert. Bladene er lysegrønne/gullige.

Matrem er en forvildet lægeplante, som stammer fra Sydeuropa, og den siges at være effektiv til behandling af hovedpine og migræne. Mod almindelig hovedpine og tømmermænd kan man spise et par blade af planten - helst lagt ind under pålæg i en mad, da den kan give sår i munden og i øvrigt smager meget bittert.

Planten er flerårig, men lever ikke i mange år. Til gengæld frø-spreder den sig villigt, og én gang indført i haven, har man den. Det er en nem og dekorativ plante til blomsterbede og køn i buketter.

4 kommentarer:

  1. Hej Berit
    Jeg tror at du har helt ret mht navnet. Hvis du vil have flere frø, der findes både dobbelte og lidt forskellige midte, så sig til, så kan du få nogle frø i sensommeren 2011.
    Dejlig blog du har dig ;-)
    mange snehilsner Lone.g

    SvarSlet
  2. Kære Berit - ja, det er en matrem. Den kendes blandt andet på, at løvet dufter af kamille.

    SvarSlet
  3. Jeg har den også i mine forældres have... skøn blomst, men jeg har altså ikke flyttet den med i kolonihaven, for jeg syntes den breder sig lige lovlig meget.
    Vidste ikke det var en Matrem, så jeg blev helt glad da jeg så billedet og navnet. Fin blog du har og gode billeder Berit.

    :o)

    SvarSlet
  4. Hej Berit, jeg tilslutter mig koret, det er Matrem. Det er rigtigt, at den er en livlig dame, men er man til den romantiske (læs: en anelse rodede) havestil, er den en gave. Og så blomstrer-blomstrer-blomstrer den bare :-) En klar favorit hos mig.
    Kh Lise

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg