Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 19. december 2010

Kirsebærlaurbær

Jeg kan ikke lide naboens kamphund og den kan heller ikke lide mig.
Desværre ligger mit store lange staudebed lige ind til nabohundens område og den hund har lavet så mange skinangreb mod mig, at jeg faktisk har fået hundeskræk.



Jeg har derfor nu med beklagelse besluttet at jeg må omlægge blomsterbedene, så jeg får mindst mulig problemer med denne kamphund. Naboen har godt nok sat armeringsjern op mod hækken efter at jeg har klaget til dem - men den kan stadig se mig og lave udfald mod mig og skrækken sidder nu dybt i mig bare jeg kan se den gennem hækken og det tager noget af haveglæden fra mig.

Vi har så her sidst på efteråret plantet 8 kirsebærlaurbæer buske midt ned gennem det 16 meter lange staudebed og jeg ved at de vokser ca 40 cm pr år og er stedsegrønne, så vi kan forhåbentlig "lukke hunden ud af øjesigt" på denne måde.
Jeg glæder mig til at se dem vokse til foråret og jeg skal rigtig forkæle dem med ekstra gødning. Dette projekt kan ikke gå hurtigt nok.

"Prisen" for dette bliver, at der nu bliver endnu mere skygge i bedet, så mange planter må flyttes et andet sted hen i vores have.
Det er rigtig ærgeligt, da husets store vinduer og terrasse vender mod dette staudebed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg