Det har været dejligt at have tid her i juleferien til at se alle årets billeder igennem og det har mindet mig om alle de dejlige blomster og planter der blev en succes i Irishaven i 2012.
Min plan for 2013 bliver at få mere af det der allerede har vist sig at trives og lidt færre eksperimenter med nye planter.
Hvad er nu det ? - fornemmer jeg nogen der sidder og ler lidt og tænker..."ja, den er god med hende - det kommer vist ikke til at holde med den plan" ....... eller er det bare min egen realitetssans, som hvisker mig i øret, at jeg altid bliver fristet, når jeg ser en ny skøn plante.
Godt Nytår til alle mine læsere og blogvenner
Igen i år arrangerer Eva med bloggen Evigglade et fælles sted hvor man kan se haveblogs med Årskavalkader.