Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

lørdag den 21. april 2012

Nu har jeg alle de 3 blå....

..der ligner hinanden. Det var her i blogland, at jeg fandt ud af at der var en 3. plante jeg måtte eje. Jeg beklager meget, hvis jeg her med dette indlæg kommer til at smitte andre med den samme mani. Nu er alle sprunget ud og så skal de da vises frem her på bloggen.

Vårkærminde Omphalodes verna er den sidst tilkomne i "min lille samling". Små blå blomster med hvidt øje - bliver ikke så høj 10-15 cm, bladene bliver ikke særlig store ca 5 x 9 cm . En staude der med årene skulle brede sig til et lille tæppe - men hos mig er den stadig "en lille fætter".




Forglemmigej Myosotis er  jo en velkendt 1-årig i de fleste haver - dejlig blå med gult øje. Hvis man hiver de halvvisne planter op og ryster dem ud over bedene før de ryger på komposten, så bliver man så rigeligt belønnet den næste sæson med masser af ny planter.




Kærmindesøster Brunnera macrophylla - blå blomster med rosa bagside og hvidt øje. Det er en staude og det der er særligt ved den er, at bladene fortsætter med at vokse og bliver ret store hen ad sæsonen - ca 12 x 17 cm vil jeg tro det bliver til. Findes også med brogede blade.



Alle tre planter findes også i en hvid variant og forglemmigej tillige i en lyserød.

tirsdag den 10. april 2012

Husker I den "pink kogle" ?

Nu har den transformeret sig fra "pink kogle" til blå blomster og de er hver især ca. 3 cm i diameter.

Jeg kender ikke denne løgplante. Det må være et af de løg der af og til bliver sat ned til mig i haven efter at de har prydet stuerne i huset. Jeg sætter alt ned i bedet uden nødvendigvis at vide hvad det er.



Det var den løgplante der havde mørkerøde blade da den skød frem - jeg håber at der er nogen derude i blogland der genkender den - det kunne være sjovt at kende dens navn.




De blå blomster sidder op ad en enkelt stængel ligesom en hyacint - men jeg synes ikke blomsterne ligner hyacint blomster. Den ligner mere noget hen af en scilla, synes jeg.



lørdag den 7. april 2012

"Concerten" fortsætter...

Her er lige en lille opdate på den botaniske tulipan Concerto - den skal I huske ved løgindkøbene til efteråret hvis I ønsker en meget tidlig tulipan, som også er flink til at komme igen år efter år.









Endnu en update herunder - på den mystiske løgplante med mørke blade



Til sidst herunder en ny løgplante - og jeg må vist i kælderen og se efter løgposen for at få opklaret hvad der er på vej - men jeg mener at det kan være en hvid botanisk tulipan der har blå bund.

fredag den 6. april 2012

Nyt på bloghjælp

Jeg fik lige et nødråb fra en af de nye bloggere - Anita med "Min Grønne Verden".



Hun undrede sig over at der ikke så ud til at være sammenhæng mellem det at være fast læser og så at den blog man var tilmeldt kunne ses i ens blogliste/blogroll.

Jeg har selv tidligere opdaget dette fænomen og har med mellemrum fået tilføjet nogen af de nye blogs inde under min blogs Design/Gadgets - Blogliste.

Jeg har nu lavet en opskrift på dette på min blog "Blog Hjælp"

torsdag den 5. april 2012

Pjuske i solen

Endelig kom jeg en tur til sommerhuset og fik gang i oprydning i bedene - skøn solskinsdag, men nu er jeg faktisk lidt øm i armene og lænden. Jeg havde jo lidt svært ved at begrænse den tid jeg brugte ude i haven - der er så meget der trænger til en kærlig hånd. 



Sidste år blev denne lille påskelilje omdøbt til at hedde "Pjuskelilje".

Egentlig hedder den "Rip van Winkle" - men det vil den aldrig mere blive kaldt her i Irishaven.

Rigtig God Påske til alle




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg