Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

tirsdag den 4. september 2012

Super selv-såer

Jeg har fundet ud af at det er meget nemt at få øget bestanden af Russisk Mandstro Eryngium planum og Gul Scabiose Scabiosa ochroleuca. Jeg har fundet rigtig mange selvsåede planter i bedene og dem skal jeg nu med største fornøjelse flytte til passende steder i bedene.
De her to planter af Russisk mandstro skal have selskab af flere langs det sorte hegn.
Der kan vist også blive et par stykker til en værtindegave eller et bytte-objekt.
Den er virkelig lysende blålilla ca. 1 meter høj.
 
Denne skønne staude Gul Scabiose er ca 80-100 cm høj og meget "løs" i væksten - sådan at de små 5kr-store flødegul/grønne blomster svæver over bedet da de sidder på lange tynde stængler der deler sig et par gange.
Det er svært at gengive nuancen korrekt her på billedet.
 
På dette billed fra sidste år kan man se højden og den løse vækst.
 
Jeg skal huske at få samlet frø af disse to planter til mit frøbytteri.
 

10 kommentarer:

  1. Så flotte dine blomster er, og spesielt den gule scabiosa. Den fargen var virkelig fin.

    SvarSlet
  2. Den dagliljen i bloggen min heter 'Wayside King Royale' og er importert fra USA fra noen år siden.

    SvarSlet
  3. Godaften Berit.Dejligt når noget af det man gerne vil have selvsår sig.Den lyse gule scabiosa er da bare dejlig.Knus Jette

    SvarSlet
  4. Den Russiske mandstro er da helt fantastisk og netop flot op af det sorte hegn. Flot kontrast!
    Den gule scabiosa har jeg taget frø af i en kolonihave, så den vil jeg glæde mig til til næste forår. Det er en skøn gul farve...

    SvarSlet
  5. Jeg har også den russiske mandstro, og den må da også gerne selvså her hos mig.

    SvarSlet
  6. Det er (næsten) altid rart når gode planter selvsår sig, og skulle der være for mange er det jo nemt at luge væk. Den mandstro er jo næsten selvlysende, en dejlig kvalitet i vores til tider lidt mindre solbeskinnede haver.
    Henrik

    SvarSlet
  7. Tak for oplysningen, sommetider er jeg lidt for hurtig med saksen kan jeg se.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  8. Altså det er da ikke helt retfærdigt. Her køber jeg Mandstro i potter, Mandstro som frø og lige lidt hjælper det. Den vil bare ikke gro i min have :) men hvor er den flot. Hvordan pokker bærer du dig af.

    Kh Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, jeg har ikke "gjort noget" :o)
      Planten stod i solbed/lerjord og har drysset frø og selvsået sig rundt omkring i bedet i den kompakte jord- så den er livskraftig.
      Mærkeligt at nogen planter slår fejl i nogen haver og endda af de nemme. Jeg husker at Dorthe Solhat havde store problemer med alm. høstanemone - den vokser aggressivt/invasivt hos mig.
      Husk at bede mig om frø lidt senere på sæsonen.

      Slet
  9. Beautiful photographs, beautiful flowers, such views are giving much joy. I am greeting

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg