Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

torsdag den 27. september 2012

Efterårsblomstrende krokus


Se her var der noget der var nyt for mig og det skulle udforskes.

Sternbergia Lutea - lånt fra "En irismark i Spanien"

Det startede med at jeg fik øje på nogen fine gule blomster på havebloggen "En Irismark i Spanien", en blog hvor jeg tit er forbi og læse Jan´s indlæg.

Den gule blomst hedder Sternbergia Lutea og jeg har fundet frem til at Sternbergia for det meste kaldes Efterårsblomstrende krokus eller blot Efterårskrokus her i DK

Jeg fandt også omtale af efterårskrokus på havebloggen Anna´s Plads hos Ina. Hun forklarer om hvordan man skelner den lyslilla efterårs krokus fra Nøgen Jomfru.

De efterårsblomstrende krokus bliver lidt højere end dem vi kender fra forårssæsonen - de står til at kunne blive 15 cm høje.

Så gik den vilde jagt ud på nettet for at finde steder man kan købe Efterårsblomstrende krokus - helst her i DK.

Er der nogen af jer der kender steder hvor de forhandles på nettet - jeg har kun umiddelbart fundet 2 steder her i DK.


Efterårs Crocus, Speciosus Albus - lånt fra Blomsterliv.dk


Denne hvide efterårs Crocus herover kunne jeg godt tænke mig at få fingrene i sammen med den gule lutea. 


http://blomsterliv.dk -  8 varianter og farver - bl.a. den gule Crocus lutea

http://kridtvejsplanter.dk - kun en pink /lyserød

Jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere sen blomstring i et af mine gårdbede i byhaven - det bed hvor jeg tidligere på sæsonen har gule valmuer og gul lærkespore.

Gårdbedet i juni
Siden billedet er taget har bedet heldigvis fået brædder for enden og er blevet malet i samme farve som havemøblerne. Godt med andelsforeningens arbejdsdag.


8 kommentarer:

  1. Den faldt jeg også for, den er meget køn, men hvor man får den, ved jeg ikke. Måske skal man driste sig til at handle i udlandet. Jan har mange gode kontakter, eller kig på bloggen grønne nedslag, Karsten har også gode forslag til websteder i udlandet. Jeg har handlet i England et par gange, det gik fint. Så go for it :)

    SvarSlet
  2. Jeg kunne også godt tænke mig et par efterårsblomstrende krokus. De hvide er rigtig flotte, men jeg kan godt forstå, at du vil have de gule til gårdbedet. De passer jo helt perfekt der, og vil lyse op på denne årstid.

    SvarSlet
  3. Hej Berit og jer andre som måtte læse det her, her er et link til Eurobulbs , de har mange gode ting til rimelige priser og kvaliteten plejer at være i top, det er værd at bemærke man skal handle for 100,00€ hvis man vil ha det fragtfrit, kan pt ikke lige huske hvad det koster i fragt under 100,00 , hvis nok ikke så dyrt.De har et godt udvalg af efterårsblomstrende krokus mm, det er dog nok lige op over med bestilling.
    http://www.eurobulb.nl/index.php/home/

    SvarSlet
  4. Hej Berit

    Krokus plus lignende er ikke min stærkeste side - tilbudet fra blomsterliv.dk ser da ok ud?
    Jeg tror ikke andre har det du søger her i dk - . Jeg har selv handlet hos dem - de er ok. De får vist deres løgprogram fra England

    For Sternbergia har jeg fundet en god oversigt her: http://rareplants.co.uk/prodtype.asp?s=zrk48j1184191&strParents=&CAT_ID=125&numRecordPosition=1
    Men priserne er billigere her: http://www.jparkers.co.uk/c-2b/crocus/autumn-flowering-crocus/

    I holland er der vores venner i Eurobulb: http://www.eurobulb.nl/index.php/details/527/Autumn+flowering+bulbs/Other+autumn+flowering+bulbs/Sternbergia+lutea.htm

    Men der må findes andre muligheder også ;-)
    Og det er jo sjovt at gå på plante jagt.

    Held og lykke

    Karsten

    SvarSlet
  5. Zimtrade eller hvad de nu hedder i dag fører også efterårsblomstrende løg.
    http://www.zimtrade.dk/

    SvarSlet
  6. Hej Berit
    Tak for hilsnen på Grundskylden.
    Efterårsfarver er en af de ting der ganske klart mangler i min have. Nu har jeg kun haft den ét år, så jeg får ikke gjort noget ved det i år, men det er noget der skal indtænkes. Efterårskrokus vil jeg overveje.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  7. Wonderful flowers, I like such views. I am greeting

    SvarSlet
  8. Jeg må melde pas. Jeg kender slet ikke efterårskrokus, men dem vil jeg da også kigge efter.
    Ha` en god lørdag.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg