Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

mandag den 19. maj 2014

Den første Iris Sibirica blomstrer

 
Maj og Juni er mine favoritmåneder i haven, for der starter showet med alle mine forskellige Sibiriske Iris  (latin: Iris Sibirica)
 
Igen er det i det lune hjørne i terrassebedet at der er premiere - det er den lille spinkle Wealden Skies der er sprunget ud med en eneste blomst her i weekenden. Blomster er kun ca. 6-7 cm. i bredden.
 
Den er så fin med sin hvide farve og lyseblå skygger ved kanterne af kronbladene. Det var svært at fange det blå ved fotograferingen, så jeg viser den nok igen i næste weekend og håber på bedre held med kameraet.
 
 
 
Det er nu du skal holde øje med udvalget på planteskolerne, hvis du har overvejet at få Sibiriske Iris i din have. Det er en meget nem staude som trives fint i alm. havejord men den stortrives et sted med lidt fugtholdende jordbund ( lerjord eller kant af dam/grøft )
 
Læs mit planteportræt af Iris Sibirica hos HAVEFOLKET - her
 
 
Jeg har en anden spinkel lys Iris der minder om denne, så det er godt at jeg har mine nye sorte skilte ved næsten alle mine iris. Jeg køber dem hos Bendtsens Boglager, som også har pen til dem. Se tidligere indlæg her.
 
 
 
 
Sådan ser der ud i Irishaven lige nu i det store bed - blålilla, gult og lidt hvidt.
 
Nu kommer varmen igen, så mon ikke den spredte blomstring afløses af en ekplosion af blomster - jeg glæder mig så meget til at komme tilbage til sommerhushaven næste weekend.
 


3 kommentarer:

  1. Den første iris er også sprunget ud hos mig. Jeg har jo ikke helt din ekspertise, så jeg ved desværre ikke hvilken slags det er. Skøn er den under alle omstændigheder og glæden var stor, da jeg så den søndag morgen. Mange flere står på spring og du har helt ret. Det bliver skønt at komme tilbage til sommerhuset i weekenden.

    /Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Berit

    det ser da godt ud!
    Og eksplosionsfaren er da overhængende specielt med de 25 de lover os i ugens løb...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  3. Den er da helt bedårende den iris du viser, så fin med det lyseblå skær i kanten. For bare et par år siden kendte jeg kun til en mørklilla sibirisk iris, men er dog ved at få øjnene op for, at der findes mange forskellige. I år har jeg købt to nye som jeg glæder mig til at se blomstre, men også de græslignende blade er fine i bedene.
    Hilsen Pia

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg