Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

lørdag den 22. oktober 2011

En ny art iris til min have


Jeg har fundet en ny art iris jeg må have afprøvet i haven - det er Iris Latifolia også kendt under navnet Engelske Iris. Jeg har fra England hos Avon Bulbs købt nogle løg hjem i farverne blå og hvid. 

Løgene er nu lagt i sommerhushaven på en bund af grus og god jord og så håber jeg at de vil trives der, selvom vi er lidt nord for deres normale vækstområder og det lidt varmere klima i England.

Billed lånt fra Wikipedia
Jeg har jo tabt mit hjerte til Iris Sibirica - men her er chancen for at forlænge blomstringssæsonen for iris, da Iris Latifolia forhåbentlig vil blomstre ind i juli måned. Iris Sibirica blomstrer i juni måned.

Iris Latifolia er en løg-iris til forskel fra Iris Sib. som har alm. rodnet og Iris Germanica der har rizomer.  I et tidligere indlæg har jeg beskrevet kendetegn ved Sibirica og Germanica Iris.

Jeg skal også have afprøvet de hollandske løg-iris - men jeg ved ikke om det bliver i denne omgang - vi må se!


8 kommentarer:

  1. Smuk iris du viser billede af :-)Håber løgene vil som du vil.

    SvarSlet
  2. Det bliver spændende at følge dine nye løg. Jeg krydser fingre for, at de klarer det danske klima, for også de iris er skønne :-)

    SvarSlet
  3. Vidunderlig blå farve. Kan se jeg har meget at lære om Iris. Hurra for din skønne blog :-D

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  4. Hvor er de bare smukke. Det er en helt fantastisk blå farve. Rigtig held og lykke med dem, og jeg glæder mig til at se dem på din blog næste år :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er de dog smukke. Skøn blå farve.
    Det bliver spændende at se billeder af dem på din blog til næste år.

    SvarSlet
  6. Jeg håber at de vil trives og blive en succes - de er virkelig smukke.

    SvarSlet
  7. ......Berit......du frister mig mere og mere til at kigge nærmere på den favre irisverden :0)

    Hvor er den smuk - og med din varme omsorg så skal den nok overleve :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Åh den er fin. Tror helt sikkert også at hvis nogen kan, så kan du. Glæder mig til at følge dem til næste år.

    Jeg er jo ikke nået længere end til våriris, dværgiris eller hvad de nu kaldes (Iris reticulata). De trives til gengæld vældigt godt her, heldigvis.

    Ville faktisk fortælle at du har inspireret til indkøb af et stk Blåskæg den anden dag. Nu må vi se, hvordan det går her :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg