Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

fredag den 15. maj 2020

Planteliste til halvskygge bed med meget lidt sol

Jeg passer bedene i vores fælles gårdanlæg i byen. Udfordringen har været at det ene bed aldrig får et strejf sol og de to andre får henholdsvis en halv og en hel times sol i højsæsonen. Gennem 20 år er meget afprøvet og noget gået tabt - her har jeg lavet en liste over planter der kan overleve og blomstre med meget lidt sol.

Bedet i fuld skygge i april/maj

Billedet indeholder sandsynligvis: plante, træ, blomst, friluftsliv og natur
Bedet med lidt sol tidligt i maj
(skvalderkålen er udenfor anbefalingerne :) )

Mange af disse stauder i listen herunder kan findes her på Staudestedet som er mit fortrukne indkøbssted på nettet – så kan man få ”alt” på én gang til hele sæsonen hvis man vil det!



Planteliste - Halv-Skyggehave
Forår tidligt feb-marts




Løgplanter : Erantis, Vintergækker, Krokus
De blålilla blomster i det store bed i maj måned er løgplanten Spansk Scilla









Forår Stauder:
Lærkespore
gul



Vårkærminde
hvid
blå


Kærmindesøster
hvid
blå


Vårfladbælg
blålilla


Ramsløg
hvid


Skovvalmue
gul/orange


Skovmærke
hvid


Judaspenge 2-årig
rødlilla








Forsommer:
Akeleje

rosa, hvid,blålilla,lysegul

Matrem - med små margerit blomster


Engblomme
gul


Storkenæb - geranium sylvaticum
hvid








Sommer stauder
Storkenæb
pink



Hosta
hvid
lyslilla


Løvefod
gulgrøn


Moskus Katost
hvid
lyserød


Storkenæb Rozanne
blålilla










Sensommerstauder
Aster twilight
blålilla



Skovaster
hvid


Høstanemone
hvid
pink
lyslilla

Pragtskær
rødlilla








dec-jan-feb:
Julerose

hvid











onsdag den 14. juni 2017

Havebloggere kan få gratis adang til CPH garden onsdag åbningsdagen


Smagsprøver for prydfolket
 
Hej Berit.  Dejligt at høre, at du kan deltage.
Har du kendskab til nogle havebloggere, som ikke er blevet inviteret og gerne vil med på åbningsdagen på CPH GARDEN. Så send gerne deres mailadresse til mig eller de kan sende en mail til mig, så jeg kan sende invitationen. Det er nemlig desværre ikke alle havebloggere, hvor jeg kan finde en mail-adresse.

Mange hilsner

Anna Marie 

Kære Berit. 

Du inviteres til at deltage onsdag d. 21. juni på åbningsdagen til Årets Havefest CPH GARDEN i Valbyparken. 

Invitation fra Haveselskabet med information om havebloggertræf er vedhæftet. 

Tilmelding er senest torsdag d. 15. juni – håber vi ses!
  
Mange venlige hilsner, på vegne af Haveselskabet

 Anna Marie Hillebro Nielsen
T: +45 2096 0844
W: www.hillebro.com 

søndag den 27. november 2016

De sidste tapre stauder

Der er stadig lidt farvepletter i gadebedene selv om det nu er de sidste dage i november.

Matrem og morgenfruer i et af de bede jeg kan se fra mine vinduer og i et andet bed er der en enkelt purpursolhat Fatal Attraction og de sidste blomster i en krybklokke.

Dejlig lang sæson for stauder her mellem de høje huse i storbyens gader.

 
 
 
 

søndag den 23. oktober 2016

Efterårsmarguerit - Leucanthemella serotina


Det var nyt for mig at der fandtes en efterårsmarguerit - så den skulle jeg selvfølgelig afprøve i sommerhushaven til en begyndelse - det oplyses at den blomstrer i september-oktober.



Jeg købte to eksemplarer af Efterårsmarguerit Leucanthemella serotina og valgte at sætte dem i et halvskyggebed, hvor der mangler lidt blomstring sidst på sæsonen.

En sol-plante i et halvskyggebed giver meget sen blomstring, så den ene plante har kun lige nået at blomstre nu midt i oktober og den anden står på spring med knopper.

Nu ser jeg lige hvordan den klarer den kolde våde vinter i lerjorden - men den kunne se ud til at være et godt bud på en staude, der skal købes flere af til næste år og placeres i nogen af mine bede med flere soltimer. Så vil jeg nok se den i blomstring i september, som lovet på planteskiltet.

torsdag den 6. oktober 2016

Hvilken blomst er dette ?


Hej alle blogvenner og læsere

Så er jeg godt i gang med Øbro Gadehaver: netværksmøder, planlægning og ny informationsblog for gadehaver - se link ude i højre margin hvis det har interesse.

Jeg har jo en del erfaring med stauder, men når det kommer til sommerblomster så er jeg lidt på gyngende grund.

Mange har spurgt mig hvad det er for en fin lav plante med små hvide blomster der står i min og Sune´s gadehave. Er det en sommerblomst  der er selvsået eller er det en staude?

Kan I hjælpe mig ?

Update:  det er en sommerblomst  Alyssum - Snetæppe

 
 


onsdag den 24. august 2016

Hvem er nu det der er i lokalavisen


Ja, det er jo selvfølgelig mig, der ikke kan lade være med at involvere mig hvor det handler om glæden ved blomster.

I dag er der en artikel i Østerbro Avis om Østerbro Gadehaver og vores nye netværk af Østerbro borgere der vil gøre vores bydel grønnere - der er en Facebookside der skal blive mere aktiv nu.

Vi skal holde netværksmøder en gang om måneden på den lokale Café den Uartige i Præstøgade 2A, 2100 Kbh. Ø

Det er "fyraftensmøde" - Åbent Hus mellem kl. 16-18 hver den første tirsdag i måneden for inspiration og gode råd.


Jeg er sammen med en beboer i ejendommen overfor vores i gang med 2 blomsterbede på gaden og der er så mange forbipasserende der stopper op og roser vores initiativ med beplantning og enkelte spørger hvordan de selv kan komme i gang.

lørdag den 13. august 2016

Dem skal jeg have flere af ....


Jeg er blevet meget glad for Aster macrophyllus 'Twilight' - så nu er det tredje gang jeg skal have den på indkøbslisten.

Jeg har mange store staudebede her i sommerhuset og der skal være flere af dem i alle bede. De har en god mellemhøjde ( 50-80 cm) og en blomstring der starter i august og dermed er før alle de høje høstasters blomstrer i september.

'Twilight' har lige den blålilla farve, som jeg holder så meget af og på den enkelte blomsterstængel er der en lille sky af 10-12 blomster i forskellig stadie af udspring og dermed lidt forskellige nuancer.

 
 
I det lange mormorbed har jeg i den højre del manglet nogen høje stauder sidst på sensommeren. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige stauder uden det store held, da der er lidt halsvkygget og fugtigt .
 
Nu er det endelig lykkedes for mig med to stauder Patrinia scabiosifolia og en hvid aster hvor jeg har mistet planteskiltet. Jeg husker at jeg købte den til plantemarked hos Mathildestien hvor det var Anne Stine Stauders stand jeg købte den hos. ( Kender nogen deres webside ? )
 


 
 
I år er mine staudesolsikker Helianthus 'Lemon Queen' heldigvis tidligere på den end sidste år. Den første er sprunget ud i solbedet og i halvskyggebedet står de lige på spring.
 


Denne pink drejeblomst heruder står også lige på spring i det pink-rødlilla bed og den skal jeg da også have flere af - men den breder sig så fint, at jeg vist kan klare deling af den "indenfor murene" og ikke skal købe flere. Jeg har fået denne plante fra en af mine veninders have.

 
 
Og....så skal vi i denne weekend i gang med at plukke Discovery æbler - der er som sædvanligt mega-mange æbler på det meget gamle lille træ. Så vi skal igen forære nogen til alle beboerne i vores byejendom og til venner og bekendte.
 
Discovery er et æble der modnes hurtigt når det er plukket, så de skal spises fra uge til uge. Jeg har derfor for nogen år siden plantet et Elstar som først har modne æbler hen i september og som kan gemmes et køligt sted.

 

lørdag den 6. august 2016

Små fine Phlox blomster og lidt flere stauder .....


Jeg har i foråret købt en enkelt Phlox paniculata 'Hesperis', som har meget små fine pink/rødlilla blomster.
Hver blomst er vel ikke mere end 1,5 cm i diameter.


Jeg køber altid forsigtigt ind når det er nye planter der skal afprøves i haven - men denne Phlox skal jeg helt bestemt have købt flere af her til efteråret.


 
Herover er stauden Skjolddrager - Scutellaria incana er en plante jeg har haft nogen år - og jeg har været glad for den og suppleret antal hvert år ved mine indkøb, så den nu står i flere bede. Den kan klare sig i halvskygge - skygge.

 
Jeg har altid noget nyt på ønskelisten og i år har jeg så fået afprøvet en havebetonie - den har godt nok mindre blomster end jeg forventede det - men den er nu ret fin med bladmassen tæt ved jorden og derover de lange blomsterstængler med små hvide blomster med pink pletter.
 
Nu må jeg se om den kan tåle vinteren her med den kolde våde lerjord - hvis den kan det, så kunne jeg godt ønske mig nogen flere og måske i andre farver.
 
 
Herunder kommer der et billede af en af mine forårs dagliljer, der lige tager sig en pæn efterblomstring - det passer fint da alle de andre dagliljer er afblomstret.


 
Til slut vil jeg vise jer min yndlingsbusk - den dejlige syrisk rose i blålilla - den står godt og varmt op af det sorte havehegn og bliver forkælet med ekstra vand hele sommeren.
 




fredag den 22. juli 2016

Zigadenus og andet godt fra bedene


For en del år siden så jeg billeder i stil med dette første billede på nogen blogge - Zigadenus Elegans - jeg synes at den var så smuk og at jeg måtte eje den. Jeg havde dog ikke gennemskuet at de enkelte blomster var meget små, så jeg måtte efter et par år, flytte den til et bed hvor jeg kunne nyde dens meget små blomster tæt på.


Jeg tror den kan vokse sig lidt større i højde og omfang, men her hos mig i den tætte lerjord går al tilvækst langsomt. Her et billede hvor den står sammen med en lidt lav Hestemynte Scorpion.



Andet godt fra bedene lige nu er den hvide Verbena Hastata som vejrer så fint over de cerise Haveklinter og Hestemynter. Verbena Hastata er meget selvsående, hvilket er velkomment i min have.


Daglilje Hemerocallis Revolute lyser godt op i dette bed men sin orangegule farve og matcher lige til blomstermidten på margeritterne.

 
Jeg slutter denne gang med en lille selvsået frøplante af Matrem - den står ved kanten af det nye fuglebad i det rødlilla bed. Denne variant med let dobbelte blomster er min favorit blandt alle de varianter der findes.
 

lørdag den 16. juli 2016

Dild i staudebedene


Jeg kan huske fra en af Camilla Plums haveudsendelser, at hun købte billige krydderurter i supermarkedet og delte dem til mange små planter til køkkenhaven.

Jeg tænkte at jeg kunne gøre det samme med dild, da jeg gerne vil have gule skærmplanter mellem stauderne i mine bede.


Min test i børnehaven ved siden af sommerblomsten Nigella faldt fint ud, synes jeg. Nu skal jeg sætte det på huskelisten til næste forår, at der skal købes mange af de billige små dildpotter i supermarkedet og så skal de plantes tidligt ud specielt i bedet med de citrongule farver, så de kan vokse sig godt høje i løbet af sommeren.


Jeg gør det ikke så meget i sommerblomster, men såede i år en pose studenternelliker i børnehaven, så der var lidt til buketter - nu har jeg fundet ud af at jeg kan bruge de blomstrende planter til at udfylde huller i staudebedene, så jeg skal da have flere af dem til næste år og også et brev med Løvemund til samme formål.


Farvevariationen var meget stor i denne såning - en helt mørk rød med mørke blade, pink/cerise i mange nuancer og som en overraskelse tre koralfarvede nuancer. De sidstnævnte koralfarvede er fine for sig selv, men ikke blandet sammen med de pink/cerise efter min smag i farvesammensætninger.
Jeg vil samle frø af mine studenternelliker i år, så der er egen frøforsyning til næste år.

-------------- 000 -------------
 

Stauden Hestemynte Monarda Scorpion er en af mine favoritter i haven lige nu.
Jeg er vild med dens lidt pjuskede udseende.

 

Den rødlilla farve passer blandt andet godt til blålilla Isop og den lysegule Scabiosa Ochroleuca i terrassebedet. Denne nye plante er ikke blevet så høj - det skyldes nok at den lige skal bruge energien på at etablere sig med rodnet i stedet for at skyde i højden.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg