I mit billedarkiv fandt jeg i dag disse billeder fra et indkøb 19-05-2012 på den lokale planteskole.
Jeg prøver som noget nyt, at huske på at få taget billeder af den enkelte plantepotte og skilt ved hvert nyt indkøb, for så har man både plantenavn og overblik over hvornår man har købt planten.
Planteskilte har det i øvrigt med at "forsvinde" i bedene - og måske vil man på et senere tidspunkt gerne vide hvilken hybrid/variant man har købt og ikke kun artsnavnet.
Jeg giver billederne etiketnavn "planteskilte" og så er det nemt lige at søge på det i min Picasa 3, når jeg lige skal finde navnet på f.eks en af mine Iris Sibirica hybrider.
Jeg havde helt glemt at jeg havde købt en Tapurt Uvularia Grandiflora - så det var jo smart at jeg havde billederne her og nu glæder jeg mig til at gå på jagt i bedene og se hvor jeg har plantet den. Jeg har ikke nogen visuel oversigt for mine bede, så jeg ved ikke helt hvor jeg satte den.