Overskriften er en kommando til mig selv - nu er det tid for mig at finde kameraet frem og komme i gang med at blogge igen.
Dette indlæg handler kun om byhaven og skyggebedene. Jeg håber jeg kan inspirere nogen til at få blomsterbede i gårdanlæggene i byerne også selvom der er meget skygge. Måske er er også en par villaejere der har et skyggefuldt hjørne der trænger til lidt oplivende blomstring.
Jeg får nok som sædvanligt lavet flest indlæg om sommerhushaven her over sæsonen - men jeg vil også løbende rapportere her fra skyggehaven i byen.
Den allerbedste og nemmeste skyggeblomst for mig er den gule valmue Meconopsis cambria - jeg har spændt set på knopperne den sidste uge og nu starter blomstringen. Den selvsår sig i store mængder.
Dette ene bed tættest på husmurene har fuldstændig skygge og meget blæst bagfra da vinden presses ned mellem husmurene og hen over bedet - derfor er dette bed min største udfordring i skyggehaven.
Lige nu er det ramsløg, blå og hvid kærmindesøster, blå spansk scilla og de første gule valmuer der dominerer dette bed - snart bliver det fyldt af gule og orange valmuer. Derefter kommer der forskellige arter hvide storkenæb og den gule lærkespore.
Det store bed er ikke så interessant lige nu, da der ikke er meget i blomst der. Jeg havde håbet på et hav af rødlilla judaspenge, men må nøjes med en enkelt stor plante i år...men til næste år er der mange små planter på vej i bedene, så tålmodighed er en dyd når man bruger den billige metode med selv at så og udplante dem i bedene.
Bonderosen står også på spring to steder i det store bed med store knopper der giver mørkerøde fyldte blomster - dette bed får vel omkring 2 gange en halv times vandrende sol om dagen.
Jeg har sat pileflethegn om dette bed, så de små børn på løbske motorcykler ikke kan køre ind i bedene.
Børnene får lov at hjælpe lidt med at luge skvalderkål og sprede div. blomsterfrø i bedene - snart er det erantisfrøene der er klar og det synes børnene er supersjovt.
Flere af børnene vil også gerne lære blomsternavne, så det er rigtig hyggeligt for mig at gå og passe bedene her i gården med godt selskab af børn, forældre og andre voksne der lige stopper op og får en lille plantesnak.
Det er så smukt med haver i byen:-) Jeg har for mange år siden forsøgt at så gule valmuer som jeg synes er så fine, men generelt har jeg ikke succes med valmuer, jeg har sneglene mistænkt for at æde dem når de spirer.
SvarSletJeg håber at høre mere til dig her på bloggeriet, det er så hyggeligt.
Jeg har den orange variant i sommerhuset og den bliver ikke spist af sneglene/dræbersnegle. Så måske skal du give det en chance mere med de gule skovvalmuer - vi kan tales ved om frø eller småplante hvis du vil huske mig på det senere på sæsonen.
SletHej Berit. Rart at du er tilbage på bloggen.
SvarSletJeg vil følge spændt med om din byhave, for jeg mangler inspiration til min nordvendte baghave.,Der har jeg også to pæoner, men jeg synes de er noget sene i det, og hat tænkt at de ikke fik sollys nok.
Jeg elsker de gule valmuer, så tak for tippet. Kender dem fra Grønland, hvor de liver gevaldigt op på en kort og eksplosiv sommer.
Alt kommer senere i blomstring i skygge og halvskyggebede - så du må blot have tålmodighed - det er også derfor jeg er sen til at komme i gang med blogging - min skyggehave er måske 2 uger bagud for andres sol-haver.
SletSpørg gerne efter skovvalmue frø senere på sæsonen - de kommer jo i rigelige mænger :o)
Hej Berit.Dejligt at du er på igen.Og synes det er imponerende at du både ordner by og sommerhushaven.
SvarSletMen dejligt at der er kommet rigtig mange byhaver.
Håber også at der kommer rigtig mange valmuer her i haven...................for jeg har også drysset rigeligt frø ud i bedene.
Rigtig god weekend knus Jette
hej Jette
SletFor mig er det jo ren afstresning og ikke "arbejde" at være i byhaven - så det føles ikke som en byrde men kun en glæde. Lige nu er der et par uger hvor den næsten er pasningsfri, førend det bliver tid for daglig dead-headning.
I sommerhushaven har jeg drysset de et-årige Dalbye valmuer - men jeg er ikke så glad for der grålige blade og at de hurtigt får grimme visne fødder. De får nu alligevel en chance, denne gang bagerst i bedene så vidt det var muligt.
hilsner fra Berit