Så lykkedes det endelig........

.... at se min staudevalmue i blomst. Sidste år havde den sin første og eneste knop i en weekend og den blomstrede selvfølgelig mens vi var hjemme i København - så da jeg kom tilbage weekenden efter, så lå kronbladene i bunden af bedet.

I år var der så to blomsterknopper og den første blomstrede i dag - det er varianten

Papaver orientale - Royal Chocolate Distinction

Den bliver beskrevet som mørk rød - men jeg synes nu jeg vil kalde den støvet rødlilla. Når jeg tænker på farven rød så er det sådan jordbærrød eller hindbærrød. Den kommer ikke til at matche de etårige røde valmuer på nogen måde - så nu skal jeg lige "tænke-tænke"....hvor kan den stå og se godt ud sammen med et par andre stauder.

Og se så lige denne frækkert hvor der stod "rød" på planteskiltet - den er godt nok rigtig lyserød og absolut ikke lige min stil - så den bliver gravet op og kommer i potte, så den kan blive byttet til en anden have hvor den passer ind.

Ellers er her rigtigt fint med rigtig mange dejlige blomster i bedene ... i farver jeg godt kan lide - men mere om det i et indlæg i morgen.

Inspiration

Jeg tager en gang i mellem og trækker cyklen gennem Kongens Have på vej hjem fra arbejde.

Jeg nyder at slentre lidt afsted og forestille mig at jeg har ferie ligesom alle turisterne. Jeg ender så altid ved staudebedet for at se om der er nogen inspirerende sammensætninger - her i bloglang kaldet "gode partnere".

Der er rigtig mange blålilla stauder i Kongens Have lige nu - så det var ikke svært at finde en inspirerende sammensætning - her bredbladet klokke, katteurt og helt hvide stjerneskærme.

I dag var der også noget andet der fangede mit øje. Bordeaux sat sammen med orangegult - kontraster fra farvecirklen. Det må være markedonsk blåhat og så er det spinkle høje dagliljer. I baggrunden rølliker og løvehaler.

...Og de blev højere og højere

Det er mine hvide torskemundsspir der overrasker mig med deres højde og drøjde.

De første år var de lidt spinkle og kun ca 50 cm høje - men jeg skal love for at der nu er forskel på væksten både i bredde og højde alt efter jordbunden, hvor de har selvsået sig rundt omkring.

Denne plante behøver man ikke at samle frø fra til opformering - man kan bare flytte rundt med de selvsåede eksemplarer.....og dem er der mange af selv på min kolde tætte lerjord.

----ooo----

Nu har den hvide Sporebaldrian også så småt startet sin blomstring - jeg skal huske at samle frø i år, da jeg er løbet tør for ekstra planter af den i "børnehaven". Den får frø med propel der ligner dem som mælkebøtten har.

Dejlig nem plante der kan tåle tørre forhold - men også trives under lidt bedre vilkår.

Den findes i pink og i hvid - den hvide har lidt mere gråligt løv end den pink.

Update - den røde sporebaldrian - billed fra tidligere år

 

For meget af det gode

Der er altså kommet rigeligt regn i Nordsjælland - mere end 26 mm viste regnmåleren - nu vil jeg gerne have sol-sol-sol.

En regnvåd Iris sibirica Blaue Wiesenmotte - som jeg ser for første gang i blomst i min have. Den blev købt online hos Mathildestien i 2010 - så den skulle virkelig lige have etableret sig før den viste sig frem.

De fleste billeder fra i går er med regndråber på - kun billeder der blev taget sidst på aftenen var med "tørre blomster" og i dag fortsatte regnvejret, så vi gav op og tog hjem til København før frokost.

Jeg fik ikke alle mine nyindkøbte planter fra Mathildestiens Planteskole i jorden - de fleste blev plantet i går aftes og i dag blev to plantet i regnvejr og tre må vente til næste weekend.

Billed lånt fra Mathildestiens planteskole

Jeg har altid gerne villet besøge Mathildestiens planteskole (det er Birgit Reimer med bogen "Stauder - 32 opskrifter" der ejer den), men den har kun nogen enkelte åbenthus dage om året og det har aldrig lige passet ind i min kalender.

Jeg var der så endelig i onsdags med mine traditionelle fødselsdagsgave-blomster-penge fra min mor i lommen. Min mor var selvfølgelig med på turen til Vedbæk, for det er også en tradition, at hun skal med når gaven skal formøbles.

Jeg glemte helt at fotografere for jeg var så optaget af at finde planter og at se på hele området hvor planterne vokser ret vildt i græsset - lige min stil.  Jeg må have flere storkenæb i haven....... må jeg endnu en gang konstantere.

Jeg må lige finde ud af hvad denne Iris Sibirica er for en variant - for skiltet er bleget til ulæselighed selv om jeg har brugt en lysægte pen - men det virker åbenbart ikke på mine zink-skilte.

Det kunne måske være Sweet Surrender ?

Jeg handler lige så tit på netplanteskoler som på de lokale planteskoler. Fordelen ved de lokale planteskoler er at man kan se blomsten i fuldt udspring - men til gengæld er udvalget ret begrænset nå det kommer til varianter af samme art, som f.eks iris, dagliljer og storkenæb.

En af akelejerne fra børnehaven blomstrede og det var godt nok en mørk fætter - dem er jeg ikke så vild med - men det ved jeg at andre er, så den er et godt bytte- eller gaveobjekt.

Edderkoppeurt

Så er det tid at vise stauden Edderkoppeurt - Anthericum liliago. Den har fået lidt hård medfart i regn og blæst i ugens løb - men et enkelt af blomsterspirene stod pænt opret og klar til at blive fotograferet.

I det nye orange bed sker der ikke meget lige nu - men en enkelt blomst er der da at vise - det er en orange natlys.

De altid søde nemme smalbladede klokker er også sprunget ud - jeg skal huske at få taget frø af den i år. Jeg er rigtig glad for både den blålilla og den hvide variant.

En lysende blå Iris Sibirica

Jeg må lige vise de sidste af de iris der var sprunget ud i løbet af sidste uge - for når jeg kommer næste weekend til sommerhuset, så er der vist et par stykker mere der er sprunget ud.

Jeg var helt "høj" i fredags da jeg så denne iris blomstre med rigtig mange blomster i år. Den blev købt i 2010 og blomstrede i 2011 kun med en enkelt stilk.

Iris sibirica Blue Reverie lysende mellemblå - den har lidt kraftigere blade end mange af de andre Iris Sib. og bladene er mere grågrønne. Blomsterne er også væsentlig større end på min gamle mørkblå iris.

Jeg var lige ved at glemme at vise denne mørkeblå med lyse faner og hvor man stort set ikke kan se den gule hals. Iris Sibirica Regency Belle.

Til sidst en gammel kending - den hvide Iris Sibirica Tunhannock - den bliver jeg aldrig træt af og da den breder sig lidt, så har jeg kunnet tage et  par faner over til det nye terrassebed.

Her er billedet fra det store mormor-bed hvor den har bredt sig.

Her nød jeg kaffen...en kort tid

Jeg prøvede i den forgangne weekend mange gange at sætte mig ned og nyde haven og alle blomsterne  - men helt ærligt.....hvert enkelt hvil varede ikke længe. Jeg så jo hele tiden noget i bedene jeg også lige skulle have ordnet. 

Ved dette bed med iris, jacobstige og lupin satte jeg mig seriøst ned med kaffen og en bog - så lykkedes det mig vist at sidde på min flade i ca. 15-20 minutter - det var da ret godt, synes jeg.

Jeg prøver i år at få taget billeder med flere planter sammen - men det synes ofte som om de står liiidt for langt fra hinanden til at agere "gode partnere" . Til næste år er alle stauder forhåbentlig vokset til dobbelt størrelse og nærmer sig hinanden.

Herunder flirter to gode partnere sammen i en af favecirklens kontraster - jeg kan godt lide at der er lidt knald på farverne.

Anemone Leveillei

Anemone Leveilli  er så køn med blå støvdragere om et grønt øje. I har måske lagt mærke til den i min blogtop hvor der yderst til højre er et billed fra sidste år.

Jeg troede, at dette var en lille sommer anemone 20-25 cm ud fra de første forsøg på at få den til at etablere sig i haven - men man skal huske at se på planteskiltet eller på nettet angående højde. Nu skal jeg lige love for at den er blevet høj og kraftig. Hos planteskolerne står den til at blive 30-50 cm.

Bagsiden af blomsterne har også noget blå farve ved stænglen og de lukker sig hver aften. Den er rimelige let at frøformere, så det skal jeg vist lige gøre en gang mere. Den må gerne blive gentaget mange gange rundt omkring i bedet.

Anemone Leveillei har store kønne blade og jeg tror at når der står mange sammen, så kan de nok skærme for ukrudt. Den må prøves i kampen mod skvalderkål.

 

Knall-Blau

Det er virkelig et passende navn til denne Veronica austriaca "Knall Blau" - Bredbladet Ærenpris. Den er virkelig knaldblå og den er rigtig dejlig og tilsyneladende nem at have i bedet.

Jeg havde troet at den skulle gøre den søde Porcelæns Ærenpris selskab - men de har ikke samme blomstringstidspunkt.

Den bliver ikke så høj ca. 30 cm, så jeg har sat den i det nye terrassebed foran de blå og hvide iris. Det er blevet et meget godt match.

Flere iris

Ja - jeg kan blive ved med at vise nye iris sibirica til jer. Jeg har købet en del varianter de sidste 2-3 år og det er nu at jeg ser resultaterne af investeringen.

Iris Sibirica Withe Swirl kan godt blive en yndlingsiris - den er anderledes en min gamle hvide Iris Sibirica Tunkhannock der har hængende fald. White Swirl holder sine fald vandrette.

Her kan i se de to iris sammen - så ser man tydeligt forskellen

  Iris Sibirica Withe Swirl - Iris Sibirica Tunkhannock

Iris Sibirica Butter and Sugar holdt pause sidste år - men i år er den der er igen med sine fine tofarvede lysegule blomster.