Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

Her har jeg blogget siden 2010 - se i gamle indlæg for inspiration

søndag den 22. juni 2014

En gul - en hvid - en blå

Der er så meget nyt i haven hver uge at det er svært at vælge hvad der skal med på bloggen. 

Så i dag vælger jeg som skrevet i overskriften......

En gul - det er den første af "sommer-dagliljerne" - Hemerocallis Twist of Lemon - fra gruppen af "usædvanlige former" da længden og bredden på kronbladene ikke er passende for gruppen af edderkoppedagliljer.

Twist of Lemon har en kold citrongul farve - 17 cm store blomster med grønt svælg.

Dagliljer bliver ikke angrebet af liljebiller.




En hvid - det bliver så mine studenternelliker, der står samlet som en hvid staude hos mig, selvom de er mest kendt som 2-årige. De kommer trofast hvert år indtil videre......




En blå - det må blive min Rasleblomst Catananche som er så flot med det mørke øje. 

Den ligner en plante der vil trives bedst på tør sandet jord da den har dette evighedsblomt over sig i blade,stængler og kronblade. 

Den har dog vist sig at befinde sig godt hos mig på lerjorden og har nu overlevet siden 2011 - den har bredt sig pænt og jeg har flyttet lidt af den til andre bede. 

Hverken rådyr eller dræbersnegle spiser af den og så er den jo perfekt for min have.



Arhhh - jeg kan da vist godt lige klemme endnu et billed og en farve ind her til sidst.

Den vilde blomst Pomerans Høgeurt har selvsået sig i kanten af mormorbedet og står der med sin orange farve som ikke "passer" til farvetemaet. Men - pyt med det, den er faktisk så charmerende at den får lov at stå der og bryde det hele.
 


 

søndag den 15. juni 2014

Ny blålilla favorit storkenæb


Jeg har de sidste par år fået større interesse for storkenæb og den er ikke blevet mindre efter at jeg nu har den store bog om Storkenæb.

Ved et besøg i 2013 hos planteskolen storkenaeb.dk ( tidligere Mathildestien.dk) fik jeg købt lidt forskellige arter.




I år ser jeg så en af de nyindkøbte i blomst for første gang. Det er Geranium Magnificum 'Rosemoor' og den har en ren blålilla farve og flotte mørke tegninger på bladene. Den må jeg få købt nogen flere af i år - jeg kan ikke vente på evt. egne frøplanter.

Den passer helt tilfældigt perfekt i nuancen sammen med en af de sidste blomster på Iris Sibirica 'Dreaming Spire' og det er den lave hvide Geranium sanguineum 'Album' der lige charmer sig med nederst til venstre.









søndag den 8. juni 2014

Anemone i juni


Denne skønne Anemone Leveillei har jeg haft i mange år og den fascinerer mig lige meget hvert år, når den springer ud ca. i starten af juni. Den har blålilla støvdragere og også en blålilla skygge på bagsiden af kronbladene.


Jeg smuttede lige ud en ekstra gang med kameraet for 5 min siden for at få et billede, hvor den er ved at lukke sig for natten.


Anemone Leveillei bliver ca. 40-50 cm høj og står her hos mig fint i bunden af staudebedet foran de høje Iris Sibirica. Den trives bedst i et bed hvor der er skygge en del af dagen.

I år er den kun 40 cm hos mig og ikke så kraftig, fordi jeg flyttede den sidste efterår. Så er det som om at den lige skal have en sæson til at etablere sig og samle kræfter til at komme i den maksimale udgave den efterfølgende sæson.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Populære indlæg